december 2014 arkiv
Julen er…
24. december 2014Uforglemmelig punk: Perfect Pussy
24. december 2014Inden vi alle får ris à la manden på tværs i halsen, kan vi lige nå at sparke juleladheden et vist sted. Og det sørger bandet Perfect Pussy for i et forrrygende beskidt, støjende liveset, der gør punkmusikken stor ære…
Det er den 24. december – og: Glædelig jul til alle
24. december 2014Capacs alternative anti-julekalender (?) – dag 24
24. december 2014Slutter af med noget så julet som Grundtvigs “Dejlig er den himmel blå” i DR-pigekorets udgave. Ikke for at lade julen få overtaget, men fordi Grundtvig er en af vore store samledigtere – uanset om man kan lide det eller ej. Glædelig jul til alle, der læser med her.
Nyt fra The Replacements: Poke me in my cage
23. december 2014Replacements har været aktive på koncertfronten derovre og har også indspillet en EP med coversange. og så har rygtet gået om, at de ville indspille et nyt album. Vi får se. Men indtil videre har de udsendt et overvejende instrumentalt stykke musik, som de har lagt ud på Soundcloud. Nytårsløjer?
Udo Jürgens – 30. september 1934 – 21. december 2014
23. december 2014Vi måtte ikke kun tage afsked med Joe Cocker i går. For et par dage siden døde sangeren og musikeren Udo Jürgens. For alle os, der voksede op med tysks Unterhaltungsfernsehen var østrigeren Jürgens en kendt og elsket skikkelse. En af de førende på den tyske scene med et pladesalg i omegnene af 100 millioner. Han rakte også ud over de tysksprogede landes grænser, da han i tresserne deltog i Melodi Grand Prix, som han vandt i 1966 for Østrig med sangen “Merci, Cherie”. Jeg kom aldrig til at elske de tyske Schlagerstjerner eller deres schlagere, men blev ført bort fra det spor af Elvis, Cliff, Beatles, Stones, pigtråd osv. Og tak for det. Men Jürgens blev dog vævet ind i mit musikalske bagtæppe sammen med Giro 413 og andet folkelig pop. Blandt andet med denne sang…
Jeg ønsker jer alle en rigtig blå jul
23. december 2014Glædelig jul så da….
23. december 2014Julestemningen er udeblevet – også i år. Og skidt med det. Stegen og træet er i hus, så det går nok alt sammen, hvis bare vinen også smager. Julen er over os – og det samme er årstidens musik. Vi genoptrykker Beach Boys med deres genoptrykte julesange.
Capacs alternative anti-julekalender – dag 23
23. december 2014Moderne møde mellem poetisk tekst (Lone Hørslev) og musik (Solveig Sandnes), Er de sjældne, med “Kære Drømmetyder”
Farvel Joe Cocker
23. december 2014
En ung kollega overbragte mig den triste nyhed om Joe Cockers død. 70 år gammel, af lungekræft. Med sin rå, raspende stemme og sine spasmodiske kropsbevægelser inkarnerede han i starten af sin karriere selve billedet af rocksangeren – for mig i hvert fald. Billedet af en sanger, der ikke passede ind i de foregående årtiers forestillinger om, hvordan en sanger kunne se ud og lyde. Jeg har aldrig været decideret fan af Joe Cocker og foretrækker de plader og den musik, han lavede i tresserne og starten af halvfjerdserne. Jeg synes hans stjerne dalede noget i firserne. – Men rocken har mistet en særpræget stemme. Hvil i fred.
Lucinda Williams ved skrivebordet
22. december 2014
Lucinda Williams, som jeg havde fornøjelsen af at opleve på scenen sidste år, er et af de navne, man igen og igen møder på de mange årslister, der slås op rundt omkring. Og det skyldes selvfølgelig hendes seneste og meget roste album Where the spirit meets the bone. Hun optræder også på NPRs fine koncertserie Tiny Desk Concerts. Koncerten kan opleves (og nedhentes som audio) lige her.
Julemanden i ghettoen
22. december 2014Vi nærmer os den 24. og kan lige så godt komme i gang med julemusikken. Her er James Brown med “Santa Claus, go straigth to the the ghetto”:
Capacs alternative anti-julekalender – dag 22
22. december 2014Jeg kommer heller ikke uden om Søren Ulrik Thomsen, når der skal drysses poesi ud over bloggen. Her med en tekst fra digtsamlingen Rystet Spejl.
Rock Scully – manager for The Grateful Dead – er død, 73 år gammel
21. december 2014
Rock Scully, der døde af lungekræft på et hospital i Californien i tirsdags, var et produkt af de løsagtige år i midten af tresserne. Det fortælles, at han blev manager for Grateful Dead ved et af de notorisk berygtede Acid Tests (stofmættede fester), der blev afviklet i San Francisco i midten af tresserne. Det skulle efter sigende være selveste LSD-profeten Owsley Stanley, der udnævnte Scully til at være manger for bandet. Hvor meget, der er kulørt anekdote, og hvor meget der er hold i, er svært at sige, men manager for bandet blev Scully, der sammen med mere end en snes håndgangne mænd sørgede for, at det uregerlige band fik styr på pladekontrakter, koncerter og meget mere.
Scullys succes som manager finder til dels sin forklaring i, at han var en del af miljøet – et syrehoved, der flød med hippiedrømmen. Selv om billedet af ham er mere nuanceret. Der var vist også en hård businessmand gemt inde bag det lange hår og de kærlige hippiefloskler.
Scully blev født i 1941, og via studier ved San Franciso State University kom han ind i studenterpolitisk arbejde og ind i arbejdet med at arrangere koncerter og kulturelle begivenheder.
Scully blev fyret af Grateful Dead i 1984 på grund af sin afhængighed af morfin og kokain.
Fotografiet ovenfor er lånt fra Grateful Dead Archives og viser Scully sammen med et af sine samlevere, Tangerine Steinbrecher, som han fik en søn sammen med.
