3. oktober 2021 arkiv

P. P. Arnold -75

3. oktober 2021

Helt tilfældigt læser jeg pt. i natlektyre om Rolling Stones (Christopher Sandfords store biografi) og er kommet til 1966, hvor Rolling Stones bl.a. er på turné i Storbritannien og med sig har Ike & Tine Turner. Og Sandford fortæller, at Mick Jagger i sin fritid tilbringer megen tid sammen med Turner-parret og ikke mindst de mini-skørt-klædte baggrundssangerinder i The Ikettes. Og især en af dem, Pat Arnold, der siden bliver kendt i England som P. P. Arnold. Jaggers romantiske/erotiske interesse i Arnold resulterer også i, at P. P. Arnold efter turneen beslutter sig for at blive i England, hvor hun føler sig bedre behandlet som ung, sort kvinde i hjemlandet. Og Jagger sørger for, at hun får en pladekontrakt med Stones-manager Andrew Loog Oldhams plademærke Immediate Records.

På Immediatmærket fik Arnold en række succesfulde singler udgivet. Størst var hendes version af Cat Stevens “The First Cut is the deepest” og Chip Taylors “Angel in the morning”. Og hun fik et nært forhold til The Small Faces, der også var på Immediate, og en romantisk forbindelse til Steve Marriott betød, at han blev sangleverandør til hende med flere mindre hits til følge.

Fra halvfjerdserne og frem arbejdede hun især på scenen med musicals o.a. og som backingsangerinde i mange forskellige sammenhænge. Og hun er stadigvæk aktiv. Så sent som i 2019 udsendtes hendes fjerde soloalbum The New Adventures of P. P. Arnold, der gav sig udslag i en større turné samme år. Og i 2020 sang hun for på The Fratellis’ single “Strangers in the Street”. Og i dag fylder hun så 75 år.

Sting – 70

3. oktober 2021

Da Sting, Gordon Matthew Thomas Sumner, fyldte 60 skrev Torben Bille om ham, at han ‘aldrig har været anmeldernes kop te. Han er blevet beskyldt for at være for poleret og parfumeret. Ikke rock nok. Og selv om der ingen grund er til at betvivle hans mangeårige, helt håndgribelige engagement i bestræbelserne på at redde regnskoven, er han også blevet udstillet som selve billedet på en hattedame, ekviperet af Armani.” Og jeg må nok indrømme, at jeg i en længere periode har været påvirket af benævnte anmeldere, der foretrak den Sting, der spillede bas og sang i the Police.

Men Sting, der i øvrigt stadigvæk holder sig ‘uforskammet godt’ (Torben) har formået at ignorere kritikken og har holdt fast i sit eget individuelle projekt. Og lytter man til hans post-Police-produktion, så er det svært at ignorere hans indlysende musikalitet og fremragende stemme. Og så må man bare bære over med ham og hans stadige søgen udi det musikalske landsskab. I går fyldte han 70 år.