18. december 2023 arkiv

Thøger Olesen – 100

18. december 2023

Den fhv. skorstensfejer Thøger Olesen ville være rundet de 100 år i går. Og han bør ikke glemmes, for det er få forundt at have været sangtekstforfatter til så mange danske artister, som Thøger Olesen har været, siden han i 1940’erne blev knyttet til pladeselskabet Tono som tekstforfatter. Her arbejdede han sammen med den legendariske underholdningschef og DR-tv-koryfæ Svend Pedersen og komponisten Kjeld Bonfils, der var en central skikkelse i dansk jazz’ guldalder. Siden blev Thøger fast sangleverandør til dansk populærmusik – lige fra folkemusikken (han lavede Vise-Vers-Huset i Tivoli) over pop og – ikke mindst – dansktop og beatmusik. Fx nød Cæsar og Trille godt af hans evner, og han var så flittig, at han måtte ty til pseudonymer (Allan Hondé og Peter Mynte) for at sløre sin dominans på feltet. Mere end et par tusinde tekster blev det til, inden han alt for tidligt døde i en alder af kun 53 år. Og ud over en særlig evne til at dreje sproget, så det passede til musikken, formåede han at have et kritisk blik på det samfund, han var en del af.

Keith Richard – 80

18. december 2023

Da jeg var dreng, fik jeg at vide, at beat-musikken og rock-and-roll ville gå over som en sæsonbetinget forkølelse og ville forsvinde ind i historien annaler – lige som det lange hår til unge mænd og venstreorienterede og anti-autoritære synspunkter og holdninger. Sådan kom det ikke til at gå. Og et levende eksempel på, at man sagtens kan spille rock, have hår ud over ørerne og ned i øjnene og have meninger, der ikke er “politiske korrekte” og ikke passer ind i noget parnas, er Keith Richard, den mangeårige guitarist i The Rolling Stones, som i dag runder de firs år, selv om mange har forudsagt hans bortgang tidligere på grund af hans alt andet end ordinære livsstil. Richard har levet i grel modsætning til alle de råd, gamle mennesker har givet, når de blev spurgt om, hvordan de blev så gamle. Han har røget, drukket, indtaget alskens kemikalier og i det hele taget levet sit liv fuldt ud – uden at tænke over, hvilke konsekvenser hans såkaldte livsstil kunne have eller få. Og han er her altså endnu. Og en rød tråd har der været. Lige sigen han – i 1962 var det vist – mødte en ung Mick Jagger på en banegård og de fandt ud af, at de begge elskede the blues, har Richard holdt fast i sin kærlighed til netop den musik. En kærlighed, der har forsynet The Rolling Stones med det ene fængende riff efter det andet og en perlerække af memorable og elskelige beat-sange, der vil blive stående for eftertiden.