22. december 2023 arkiv

Så kom da jul…

22. december 2023

Capac anbefaler: Astrid Cordes – Hurry up and kiss me while the baby’s still asleep

22. december 2023

“Jeg har valgt, ikke at skrive alle sangene på forhånd, fordi jeg havde lyst til at give udgivelsen en dokumentarisk karakter, og forhåbentlig lade den stå mere rå og ærlig. Jeg tænker ofte mit musikervirke, som om jeg er fotograf med et polaroidkamera. Jeg ser mine numre som øjebliksbilleder af hvor jeg befinder mig i verden og i mit indre liv. På ‘Kiss Me’ havde jeg dog sat mig det dogme at alle sange skulle være kærlighedssange.” (Astrid Cordes)

Sådan karakterisere sangskriver, sangerinde og musiker Astrid Cordes sit projekt, der begyndte som singleudspil og tre på hinanden følgende EP-udgivelser, hvor kunstneren ville omsætte den identitets- og livsforandrende oplevelse, det er at blive mor. Fra undfangelsen til tiden efter fødslen. En begivenhed, der forandrer alle involveredes liv – på godt og på ondt – og som alene af den grund er værd at blive omsat til kunst. Selv om det ikke er så ofte, det er sket, så vidt jeg kan huske…

Projektet er nu resulteret i et dobbelt-album med hele fjorten sange. Sange,  der hver især tematiserer og beskriver følelsesmæssige situationer. Lige fra den begyndende tosomhed i sangen “Good time” om pigen, der lader sig rive med ved en fest over den spirende kærlighedshistorie i “Male Lead”, hvor virkelighedens kalden må vige for forførelsens moment, over oplevelsen af det spirende liv inde i kroppen, hvor rystelsen af krop og identitet for alvor sætter igennem. Og så videre. Jeg vil – med udelt fornøjelse – overlade til lytteren at følge med i Cordes’ fint sansede, subjektive rejse frem mod den nye fase af livet, hvor moderskabet er en realitet med alt, hvad det indbefatter. Og det kan kun anbefales, at man – uansset køn – tager rejsen med, for Cordes kommer rundt omkring mange aspekter af den følelsesmæssige rutsjetur, det er at blive forælder og mor, rykke en generation frem og få ansvar for et andet liv, der er lige så skrøbeligt og stærkt som ens eget.

Og rejsen bliver kun så meget desto bedre som de musikalske gevanter, som sangskriveren og hendes hjælpere har iklædt teksterne ,, løfter hele projektet op over middelmådighedens vande. Astrid Cordes, der har skrevet alle sangene – dog med hjælp fra andre på flere af sangene – Rezwan Farmi, Lucy Schröder, Hagen Paul Hoffschmidt, Martin Helmundt Bastiansen, Jule Pankoke, Alex Kwast, ogRaphael Tschermuth – har formået at omsætte sine emotionelle momenter til fjorten velgørende, forførende og langtidsholdbare sange. Og de er iscenesat i moderne indie-rock-kontekst med klar popfornemmelse. Godt og lydhørt produceret af Jacob Brøndlund, der også medvirker som musiker på en lang række instrumenter. Indierock fra øverste hylde og af fineste kvalitet, der er med til at gøre dette album til en af kandidaterne til årets danske rockalbum. Det er forståeligt nok, at Astrid Cordes’ sange længe har været på diverse afspilningslister (bl. a. på DR), for der er tale om alt andet en døgnfluer. Hermed varmt anbefalet.

Astrid Cordes. Hurry up and kiss med while the baby’s still asleep. Produktion: Jakob Brøndlund. Celebration Records. Er udkommet.

 

Jeg faldt i julegryden…

22. december 2023

men der var en god grund til at det gik sådan. For jeg havde sat mig i den gode, gamle og meget slidte lænestol for at se et afsnit af en britisk kriminalserie. Men det viste sig, at DR havde ryddet sendefladen i timevis for at live-rapportere og sniksnakke om en storm ved navn “Pia”. Både på DR1 og 2 blev programmet med en hurtig bevægelse ændret til journalistisk barnemad for nationen. Jeg havde ikke set  mange minutter, før jeg resolut skiftede til DRs hjemmeside for at se, hvad deres filmhylde kunne byde på. Og den første mit blik fangede var – jovist – Love actually, som jeg har skrevet om og har set flere gange.

Sådan gik det til, at min eftermiddag blev brugt på engelsk besyngelse af kærlighed og jul. Man kan have mange forbehold over for filmen, og det er der mange der har (haft). Men man kan ikke tage fra den, at den er lavet med største kvalitetssans og derfor besidder lige netop de kvaliteter, der gør, at man kan holde ud at gense den indtil flere gange (..og den genudsendes i øvrigt, for at det ikke skal være løgn, i aften på DR1). Ringere bliver det så ikke af, at lyssporet er fint afstemt med de mange små kærlighedshistorier, som filmen er vævet samme af. Et lydspor, der i øvrigt findes i hele tre udgave – en britisk, en europæisk og en amerikansk.

Og hellere Love actually for n’te gang end journalistisk tyggemand smurt ud over flere timers tv.