23. december 2023 arkiv

Capac anbefaler: Peter Rosendal – Vejviser

23. december 2023

Den stadigt tiltagende og forværrede klimakrise gør os igen og igen opmærksom på, at menneskeheden som art i alt for mange år har levet i en ubalance med naturen – omkring os og i os for vi er en del af naturen, selv om vi ofte foretrækker at tænke det anderledes. Og klimakrisen minder os til stadighed om, at vi – hvis menneske-arten skal overleve på længere sigt på kloden – skal finde en balance i naturen, hvor vi ikke bare udbytter og udnytter naturen omkring os til vores formål, men finder nye måder at omgås naturen og udveksle med den. Det er udfordringen og opgaven, hvis vi skal have en fremtid.

Og med en lidt frisk fortolkning, kan man (jeg!) påstå, at komponisten og musikeren Peter Rosendals nye album Vejviser er en musikalsk vejviser til, hvordan man kan omgås den anden natur (den uden for os) på en musikalsk måde, der ikke belaster, hverken naturen udenfor eller os selv.

Med udgangspunkt i ni natur-lokaliteter i Danmark – f. eks.  Almindsø, komponistens egen have, klokkefrøstien, Kongeegen, Skibsted Fjord og Mols Bjerge – har Peter Rosendal ladet sanseindtrykkene inspirere til ni musikstykker, der lader sanseindtrykkene indgå på lige fod med den musik, komponisten frembringer på sine klaverer og andre tangentinstrumenter og som venner, som fx Palle Mikkelborg på trompet, Nancy Harms vokal, Graig Earle bas og Cecilie Strange tenorsaksofon, supplerer. Det er en form for avant-garde-musik med anstrøg af jazz og visesang. Det er musik, der ligger langt fra musikkens alfarvej i grænselandet til spirituel musik, modrene kompositionsmusik, progressiv rock og meget mere. Musik, der er anderledes  og mere krævende end det meste populærmusik, vi møder nutildags. Men også musik, der i kraft af sit engagement og åbenhed er en gave til enhver musikelsker og -lytter. Ni vej-visere til, hvordan vi hver især kan blive inspireret af den natur, der omgiver os, uden at ødelægge den på nogen måde. Det er slet og ret velgørende at lytte til Peter Rosendals avant-gardistiske møde med naturen på de udsøgte steder; og jeg kan kun anbefale, at man lytter med – for at udvide sin egen musikalske horisont, øge sin egen bevidsthed om naturen derude og udfordre sine indgroede musikvaner. Hermed helhjertet anbefalet.

 

Peter Rosendal. Vejviser. Produktion: Peter Rosendal og Mads B.B. Krog Mossin. Creative Cph. Records. Er udkommet.

Capac anbefaler: Mari – Making Peace with Uncertainty

23. december 2023

Spleen kaldte man engang den sindstilstand, som medierne i dag  med forkærlighed vil tilskrive vor tids unge, dem i tyverne. Blandingen af den allestedsnærværende og nærmestk kulturdefinerende melankoli, det mere eller mindre tunge tungsind, blaserthed, kedsomhed, livslede og tristhed, gnavenhed, irritabilitet; sådan som de store ordbøger forklarer den nærmest kropskemiske tilstand. Om så vor tids ungdom er mere spleen-udmærket end tidligere generationer; det kan jeg godt være endog meget i tvivl om og hælder nok mest mod den opfattelse, at det at være ung og skulle finde sin plads og vej i tilværelsen og verden nok altid (?) har været behæftet med følelser af den slags, der kendetegner denne spleen. Med den tilføjelse, at vor tids unge blot er endnu mere i de sensations- og emotionshungrende mediers søgelys og greb end tidligere generationer har været.

Hvorom alting er, så bliver hele dette følelsesregister skubbet den pladedebuterende unge sangskriver, sanger og musiker Mari – Linda Mari Josefsen, som hendes fulde borgerlige navn er – i skoene som led i markedsføring og reception. Det er tidsånden, der sætter sig igennem.

Og – ret skal være ret – pladetitlen Making Peace with Uncertainty retfærdiggør et stykke ad vejen, at man fokuserer på Mari spleen. Og der er bestemt følelser på spil i de ialt 11 sange, der udgør albummet to pladesider. Det ville føre for vidt at forsøge at udfolde alle de emotionelle aspekter, som teksterne beskriver, så derfor vil jeg nøjes med et enkelt nedslag – i den sang, der giver titel til pladen og som rummer en åbning mod håb, fred, forsoning i forhold til det beskrevne sindelag:

Uncertainty
I’ve made my peace
with uncertainty
it doesn’t mean
I live aimlessly
sertraline
and your serenity
had me thinking
we had the remedy
‘cause you and I know at the end of day
we could never win, but hope is a discipline
I just wanted you to really see me
the love we share is the essence of being
embodied
but you got away from all of this, didn’t you?
left me here hanging by myself
you said one day the death will come to your rescue
I wonder if you still feel the same
like I do
I saw you
you seemed renewed
said you quit the pills
and was running off the mill
my long lost friend
stuck at the dead end
spilling your crucial thoughts
that you ignored
but you and I know at the end of day
we could never win, but hope is a discipline
I just wanted you to really see me
the love we share is the essence of being
embodied
but you got away from all of this, didn’t you?
left me here hanging by myself
you said one day the death will come to your rescue
I wonder if you still feel the same
like I do

Midt i al melankolien og tristessen mærker man et spirende håb og lyset fra en vej ud af elendigheden. Og denne dobbelthed accentueres og forstærkes af musikken på albummet. Det er sange, der i deres udtryk ligger langt fra poppens behagesyge og strygen-os-med-hårene; indierock-sange, der er vævet af mørke toner og et nordisk mismod; og som befinder sig i  tilsvarende  arrangementer, der danner den fineste klangbund for Mari i sig selv lidt mørke og ekspressive stemme. Arrangementer, der har en forkærlighed for instrumenter, der betoner og iscenesætter det emotionelle – fx bas-klarinet, melotron, cello, viola, kalimba m. fl. Men som ikke kan forhindre, at musikkens opdrift og livsbekræftende energi sætter sig igennem – på trods og i kraft af musikkens væsen kunne man fristes til at sige.

Mari kommer fra Mors, og hendes debutalbum er på alle måder en meget overbevisende debut. Et tidsdokument, et vidnesbyrd om tidsåndens let depressive tilbøjelighed, men også et lysende tegn på, at det ikke skal eller vil blive ved med at være sådan. Og som begejstret lytter kan jeg kun se frem til de kommende plader, der vil komme fra den unge morsing i de kommende år. Jeg er sikker på, at der vil komme mere og andre boller på den musikalske suppe i fremtiden. Hermed varmt anbefalet på en kold juledag.

 

Mari. Making Peace with Uncertainty. Produktion: Albert Finnbogason, Celebration Records. Er udkommet.