Den kanadiske trio Timbre Timbre er et af de nye lovende navne, hvis man skal tro internettets musiksider. De har for nylig udsendt deres femte album og dyrker en bluesmarineret, svampet, folkpræget form for americana, hvis man ellers kan forestille sig det. Et bedre indtryk får man i deres optræden på NPRs Tiny Desk Top Concert.
Medens andre varmede op til det 240 millioner dyre udstyrsstykke Melodi Grand Prix i B & W-hallerne, så gik Fruen og jeg i biografen i forvisning om, at det nok var muligt at finde en god parkeringsplads lige i nærheden og en halvtom biograf. Og sådan blev det da også.
Filmen vi havde valgt var John Turturros Fading Gigolo, som vi havde set omtalt i DRKs filmprogram Filmselskabet, hvor den fik en pæn omtale, selv om der også være lidt kritik af filmen.
John Turturro er nok mest kendt som skuespiller, bl.a. i film af Coen-brødrene. Fading Gigolo er John Turturros femte film som instruktør.
Handlingen er meget enkel. I begyndelsen af filmen møder vi den gamle Murray – spillet af Woody Allen – der driver et lille antikvariat, som både faderens og bedstefaderen også har haft som levevej. Men Murray står over for at lukke butikken, fordi der ikke er salg i brugte bøger. Murray har en god ven Fioravante – spillet af Turturro – der lever ‘fra hånden til munden’ som blomsterhandler m.m.
Begge to kunne godt bruge lidt penge til at få livet til at hænge sammen. Og så vil tilfældet, at Murrays kvindelige hudlæge – spillet af en velholdt Sharon Stone – spørger Murray om han mon kender en mand, der mod betaling vil være med i en erotisk trekant, en menage à trois? Og Murray kender jo Fioravante, der er single og en flot mand, der godt kan lide kvinder. Og Fioravante lader sig overtale til at lege gigolo for velbetalende kvinder. Og han og Murray deler pengene i forholdet 60-40.
Med Murray som alfons udfører Fioravante nu sit job til kvindernes store fornøjelse, og det går lige indtil den dag, hvor Murray fører den sørgende ortodosk-jødiske enke Avigal (Vanessa Paradis) sammen med Fioravante. Et på forhånd umuligt forhold, da Avigal er bundet af sin tros regler og moral og Fioravante en ikke-troende ungkarl. Men kærligheden slår gnister – og det gør det umuligt for Fioravante at fortsætte som hanluder. I omtalte menage à trois må han give op.
Men det seksuelle teama er egentig ikke det interessante i filmen. Det der driver den i øvrigt ret stillestående film frem er dialogerne og relationerne mellem filmens mennesker. Turturro har med mere end en sikker hånd valgt de skuespillere, der befolker denne lille film. Og det er en fornøjelse at følge dem. Woody Allen spiller – som altid – sig selv. Et evigt talende, semiintellektuel, let hypokondrisk lille mand, der egentlig er filmens egentlige iscenesætter. Det er ham, der sørger for, at tingene sker – og at handlingen med uomgængelig konsekvens fører lige lukt ind i en konflikt mellem det ortodoks-jødiske samfund i Brooklyn, hvor handlingen foregår, og den sekulariserede kristne verden, som Fioravante repræsenterer. Allen spiller så overbevisende som kun Allen kan. Og selv om det ikke er en Woody Allen-film, så tilfører personen Woody Allen i kraft af sine replikker og sit unikke nærvær på lærredet filmen en umiskendelig air af Woody Allen-film. Og Allens præstation sættes i relief af Turturros egen. Turturro spiller sin gigolorolle med noget, der nærmest ligner et pokerfjæs, men udfylder samtidig godt rollen som de høje, potente mand, som de velslåede damer kan projicere deres seksuelle drømmeideal ind i. Rundt om de to mandlige planeter svæver en række fine kvindelige stjerner. Sharon Stone overbeviser som den modne blonde græsenke til en bjergbestiger, der ikke kan bestige venusbjerget og derfor sender hende ud i promiskuøse eksperimenter. Det samme gør hendes mørke, latinamerikanske veninde – spillet af Sofia Vergara – der inkorporerer alle fordommene om en veldrejet, lidenskabelig sydlandsk kvinde.
Den franske femme fatale Vanessa Paradis fungerer perfekt som den sørgende kvinde, der frisættes i sin sorg, da hun modtager Fioravantes usømmelige berøring (rygmassage). Det samme gør Liev Schreiber i rolle som Avigals lokale beundrer, der følger hende rundt i miljøet som privat vagtmand. Ja, selv børnerollerne er castet med sans for både komik og vitalitet i denne film.
Fading Gigolo er – som det sikkert er fremgået – ikke nogen stor film. Den er en lille bagatel på linje med nogle af Woody Allens film. En amoralsk lille fortælling, som den jødiske litteratur er så rig på, og en film, der på fineste og nænsomste vis indfanger et lidt bedaget New Yorker-miljø og dets mennesker. Turturro har uden tvivl skelet til Woody Allens film, inden han gik i gang med sin film. Og Allens rolle som amoralsk alfons sikrer, at den kendte Allenske humor og ironi får løst op for det alt for menneskelige i det religiøst bornerte miljø, filmen foregår i.Â
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger