I denne måned er det 44 år siden, Crosby, Stills, Nash og Young udsendte deres første album Déjà Vu, der fulgte op på trioen Crosby. Stills og Nash og deres eponyme debutalbum. Med sange som Joni Mitchells “Woostock”, Nashs “Teach you children”, Crosbys “Almost cut my hair” og Stills’ og Youngs “Everybody I Love You” skrev pladen sig ind som et efterskrift til de gyldne hippietressere, og pladen fik en naturlig plads som nr. 148 på Rolling Stones liste over alle tiders plader. Af en eller anden grund har netop denne plade ikke endnu være genstand for tidens oppulente boksificeringssyge, men det kommer nok en dag. I hvert fald holder musikken stadigvæk – også selv om det er på vinyl og i mono…
Jeg ved med mig selv, at jeg har set en god film, når jeg umiddelbart efter forestillingen ikke rigtig ved, hvad jeg skal mene om den. Og sådan har det været et par dage med Francois Ozons Dans la maison, der på dansk har fået den lidt tendentiøse titel Selv i de bedste hjem.
En aldrende gymnasielærer i sprog og litteratur, Germain, begynder et nyt år på det moderne gymnasium Lycée Gustave Flaubert. Selv om navnet nærmest symboliserer dannelse, så er det så som så med den. Også Lycée Gustave Flaubert er ramt af tidens syge. De unge kan ikke beherske skriftsproget. Og ledelsens ubehjlælpsomme forsøg på at retablere noget af den tabte fortid ved at genindføre uniformspligt hjælper ikke, når de unge stile over emnet “Sådan gik min weekend” reduceres til :” Om lørdagen så jeg tv og spiste pizza. Om søndagen lavede jeg ingenting”.
Den gamle gymnasielærer, der har en forlist forfatterambition i rygsækken, reagerer med typisk arrogance og professionel resignation, medens hans kone er ved at kuldsejle med sit kunstgalleri, fordi hun åbenlyst ikke har ret meget forståelse for kunst. Men så sker der noget. Den unge gymnasieelev Claude afleverer en stil, hvor han fortæller om sin snyltende relation til en skolekammerats familie. Under påskud af at ville hjælpe kammeraten Rapha med matematikopgaverne få han adgang til familiens hjem og beskriver sine oplevelser i sine stile, der hver gang afsluttes med ordene: Forsættelse følger.
Germain ser hurtigt, at Claude har et talent for at skrive og etablerer straks et læringsforhold mellem sig selv – som Troldmanden – og Claude – som lærlingen. Og i hver stil udøver han litterær kritik og giver Claude vejledning i, hvordan han bedst kommer videre. Germain brænder for det litterære projekt, men foruroliges også over handlingens amoralske karakter. For Claude, der kommer fra en dysfunktionel familie, er ikke kun interesseret i det litterære projekt, men også i familien, hvor hans drømme går i retning af at overtage Raphas plads og blive et rigtigt familiemedlem. Dermed bliver historien også en historie om, hvordan fiktionen kan gribe forandrende ind i virkeligheden. Og i begyndelsen er litteraten Germain lidt tøvende over for dette forhold, og det skal vise sig at få endog alvorlige konsekvenser også for hans eget liv.
Som udviklingen skrider frem ændres relationen mellem Troldmanden og hans lærling. Magtbalancen forskydes i retning af den ambitiøse Claude, der indgår i en erotisk relation til husets frue Esther, hvorved tingene ændres i retning af det uforudsigelige. I en central scene iagttager Germain Claude og fru Esther, der kysser hinanden for først gang. Filmisk glider fiktion og virkelighed sammen i denne nøglescene.
Fra sidelinjen har Germains kone læst med i stilene, og hun er helt på det rene med, at vi har at gøre med et amoralsk projekt, der er – som hun siger – “farligt”. Instinktivt ved hun, at projektet vil føre mod en katastrofe. Germain på sin side brænder så meget for det litterære projekt, at han ikke går af vejen for at sætte sin gymnasielærerstilling på spil for at følge historien til dens ende. Da de moralske skrupler får overtaget og han ønsker at stoppe vejledningen, er det for sent. Trolden er sluppet ud af æsken og Claude fortsætter sit destruktive projekt, der dog tager en overraskende drejning, da fru Esther afslutter forholdet og drager med familien til Kina for at begynde på en frisk. Germains eget liv og ægteskab inddrages nu i Claudes projekt. Hvordan det går, må man i biografen for at se.
Med relationen Germain-Claude som omdrejningspunkt har Ozon skabt en film, der dels er en bittersød sædeskildring af det franske uddannelsessystems forfald og af middelklassefamilielivets forlorenhed. Og de to hovedpersoner fungerer som en slags outsidere i forhold til den middelmådige virkelighed. To outsidere, der til samme fortæller os noget om forholdet mellem digter og læser, mellem filmskaber og tilskuer, mellem virkelighed og fiktion. I den afsluttende scene mellem Germain og Claude kan man se, at de to forenes i en slags solidarisk relation omkring en kunstnerisk-voyeuristisk tilgang til virkeligheden. Om man vil opfatte det som en slags happy end er op til hin enkelte at vurdere.
Som Fruen gjorde opmærksom på, så er der noget næste Woody Allensk over denne snakkesalige film og ikke mindst over Germain, der i sin ageren og skikkelse ligner den lille amerikaner. Og filmen er – som Allen og hans film – meget uamerikansk i sin nærmest forfinet intellektuelle tematisering af forholdet mellem kunst og virkelighed i et meget realistisk fransk middelklassemiljø. Det er en film, man kun kan anbefale på det varmeste.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger