29. maj 2014 arkiv

k. d. lang går til balletten… Balletlujah

29. maj 2014

Hvem skulle have troet, at k. d. langs liv, musik og levned ville blive genstand for en ballet? Jovist, regnbuen har ramt baletten også.

Sonny Boy Williamson

29. maj 2014

Næste år i maj er det 50 år siden, bluesmusikeren Sonny Boy Williamson døde. Han var med sit mundharmonikaspil en af de væsentlige forudsætninger for tressernes britiske rhythm-and-blues-bølge, der frembragte navne som Them, Animals, Rolling Stones, Yardbirds m.fl. Han døde den 25. maj 1965. Men heldigvis nåede han at indspille med nogle af de unge lømler, der løftede arven efter ham, Yardbirds og Animals. Og indspilningerne holder 100% endnu.

Kylie Minoque – 46

29. maj 2014

Ja, tiden går. Og de unge popsangerinder bliver også ældre, selv om de med alle kunstens midler forsøger at holde rynker, appelsinhud og andre af kropsforfaldets tegn på afstand. Og i går blev australske Kylie Minoque 46 år. Og uanset hvad man ellers mener om damen, så har hun forstået at holde popskruen i vandet og sørge for, at hun stadigvæk hører til blandt poppens førende damer. I anledning af fødselsdagen kan vi jo passende kigge tilbage til dengang hun var i stalden hos Stock-Aitken-Waterman i firserne.

Og år vi endnu et skridt tilbage finder vi hendes gennembrudssang, en pæn og artig version af Little Evas hit “Locomotion” (skrevet af Carole King og Gerry Goffin)

Og sådan lyder hun så i dag…

Dagens citat af filosoffen Ernst Bloch

29. maj 2014

ernst-bloch

Nazis sprechen betrügend, aber zu Menschen, die Kommunisten völlig wahr, aber nur von Sachen.”

Dansk oversættelse: “Nazister taler bedragerisk, men til mennesker, kommunisterne taler helt sandt, men kun om fakta

– måske kunne man erstatte (ikke identificere!) “nazister” med “Dansk Folkeparti” og “kommunister” med “den danske venstrefløj”!? Tænk på den netop overståede EU-afstemning. DF vandt stort. Hvorfor? Jeg tror, at det er, fordi DF bedre end deres politiske modstandere – herunder dem på venstrefløjen – forstår at tale til følelserne. Tænk blot på Morten Messerschmidts plakat: Mere Danmark, mindre EU – det er muligt. Budskabet taler ikke til fornuften, ikke om økonomi og politik, men til danskeres følelser for nationen og for EU. Folkebevægelsen mod EU forsøgte sig med et kortfattet slogan – Skal EU bestemme alt? – men det er stadigvæk et budskab, der primært taler til hovedet med sin forudsigelige magtkritik…

Ernst Bloch, Erbschaft dieser Zeit, Gesamtausgabe Bd. 4, Frankfurt am Main 1985, S. 153, men citatet går selvsagt tilbage til nazitiden.

First Aid Kit – Stay Gold

29. maj 2014

Og nu hvor vi er på spindesiden, så er der også godt nyt fra First Aid Kit, der følger op på deres roste album Lion’s Roar. Det nye album hedder Stay Gold og de første smagsprøver kunne tyde på, at de to unge damer fortsætter i det hippie-retro-spor, de dyrkede på deres første album.

Om First Aid Kit

 

 

 

 

Jenny Lewis – Voyager

29. maj 2014

Sidst man hørte noget til Jenny Lewis var tilbage i 2008, hvor hendes album Acid Tongue udkom. Men nu er hun klar med opfølgeren The Voyager, der udkommer i juli måned. Lewis var forgrundsfigur i det skammeligt undervurderede band Rilo Kiley, men gik siden solo. Men solo eller ej, så står Lewis for nogle af de bedste tekster i rockmusikken – intet mindre. Jeg har givet et eksempel tidligere. Og måske er det også noget af forklaringen på gruppens manglende gennemslagskraft til mainsstream. Lewis’ sange kræver, at man hører efter og tænker sig om. Og det er vi ikke altid forvænt med i pop og rock.

Det er nu ikke helt rigtigt, at vi ikke har hørt fra Lewis siden 2008. For sidste år udkom Rilo Kiley-opsamlingsalbummet RKIves. En samling demoer, b-sider og lignende, men også en samling, der understregede gruppens kvaliteter.

Det nye album er produceret af selveste Ryan Adams og er inspireret af Lewis’ egne problemer med søvnløshed. Og hvad skal man lave, når man ikke kan sove? Måske skrive en håndfuld gode sange?! Jeg glæder mig til at høre, hvad der er kommet ud af søvnløsheden.

01 “Head Underwater”
02 “She’s Not Me”
03 “Just One Of The Guys”
04 “Slippery Slopes”
05 “Late Bloomer”
06 “You Can’t Outrun ’Em”
07 “The New You”
08 “Aloha & The Three Johns”
09 “Love U Forever”
10 “The Voyager”