17. maj 2014 arkiv

En mod-klassiker: The Quik — “Bert’s Apple Crumble”

17. maj 2014

En singleplade – Deram 121 (april 1967) – var nok til at sikre det obskure band The Quik en plads i pophistorien. Nummeret “Ber’t Apple Crumble” (der var B-side til “Love is a Beautiful Thing“) er i øvrigt noget så sjældent som et instrumentalt mod-nummer.

En gigantosaurus er fundet

17. maj 2014

Jeg har en svaghed for de ekstreme videnskaber. Hvad enten det er astronomien, der finder nye emner helt ude på kanten af vores univers, mikrofysikken, der finder de mindste dele af materien, hjerneforskningen, der finder nye gåder i den grå masse eller palæontologien, der finder spor af de ældste tider.
Fra sidstnævnte forskningområde fortæller BBC om et fund af den hidtil største dinosaur. I Patagonien har man fundet knogler af en dinosaur, der har været omkring 40 meter lang. 20 meter høj og med en vægt på omkring 77 ton (svarende til 14 afrikanske elefanter). Den har været væsentligt tungere og højere end den hidtil største dinosaur Argentinosaurus, der kun vejede ca. 70 tons.

Ialt har man fundet cirka 150 knogler fra det store dyr, der fra spidsen af halen til hovedet har målt 40 meter. Læs mere om det store dyr på BBCs hjemmeside.

Hamilton Leithauser er på færde igen

17. maj 2014

Selv om Walkmen sover, så er forgrundsfiguren Hamilton Leithauser aktiv og aktuel med sit første soloalbum Black Hours, der efter sigende smager meget af Walkmen. Men vi får se og ikke mindst høre, når den rammer cd-afspilleren engang.

Her er Hamilton i en optagelse fra Joe’s Pub den 15. april i år:

Hele koncerten kan du  i øvrigt nyde lige her.

Og her er en samtale med Leithauser, hvor han snakker om sin nye plade, om at gå solo, om at synge medens publikum spiser hot dogs osv.