13. maj 2014 arkiv

Michael Bundesen fylder 65

13. maj 2014

Michael Bundesen, forgrundsfigur i det legendariske danskrockorkester Shu-bi-du-a, fylder 65 år i dag. Og spørgsmålet på dagen er, om Bundesens karriere som sanger er forbi. For i 2011 blev “Bonden” ramt af en blodprop i hjernen, og den har sat en måske permanent stopper for Shu-bi-du-a – i hvert fald med hans markante medvirken.

Jeg er gammel nok til at huske, at Bundesen var på banen før Shu-bi-du-a kom til. Først som medlem af folktrioen Quacks og som solist i tresserne, hvor han udgav et par singler. Han optrådte også på tv, blandt i Musikalske venner. Siden blev han en god radiovært  på Danmarks Radios P3.

Til lykke med dagen og held og lykke med helbredet.

PS. Afdøde Torben Bille ønskede at skrive en bog om Shu-bi-du-a, men måtte skrinlægge projektet, fordi Michael Bundesen ikke var i stand til at bidrage. Og det ville ikke blive en rigtig bog uden Bondens medvirken.

Brody Dalle – endnu en punket sangerinde

13. maj 2014

Gårsdagens omtale af Louise Distras førte hurtigt om på den anden side af kloden til Brody Dalle, der lige er debuteret som solist med albummet Diploid Love. Den 35-årige Dalle er mest kendt for sin rolle som forsanger og guitarist i punkrockbandet The Distillers og i rockbandet Spinnerette.

Som solist viderefører Dalle ånden fra punken og lyder som en lillesøster til Gwen Stefani eller Courtney Love fra Hole. Bree Joanna Alice Robinson ligner mest af alt en fotomodel, men skindet bedrager altså Hør selv. Blood in Gutters.

Crazy Neil Young

13. maj 2014

Neil Young indspiller en Willy Nelson-klassiker i den transportable pladeoptagelsestelefonboks…