december 2015 arkiv

Dagens jubilar: Bob Dylan – John Wesley Harding

27. december 2015

Ja, på denne dag i 1967 udkom Bob Dylans ottende studioalbum John Wesley Harding. Og med pladen vendte Dylan tilbage til det akustiske udtryk efter tre elektriske plader. Samtidig er det en plade, der rummer en del kristent-religiøse toner, der peger frem mod Dylans kontroversielle kritstne periode (Slow Train Coming og Saved). Det religiøse skinner blandt andet igennem på pladens vel nok bedste kendte sang “All along the watch tower”, der som bekendt blev kanoniseret i Jimi Hendrix’ brillante version.

Pladen udkom i den psykedeliske periiode, men selv om den udkom med et minimun af PR, så blev den en fin succes for Dylan – både salgsmæssigt og med hensyn til hitlisteplacering (en 2. plads i USA). Måske var publikum mætte af psykedelia og af Dylans elektriske sonderinger.

Farvel (igen) til the Pogues

27. december 2015

The Pogues har tidligere været opløst og gendannet. Men nu lader det til, at også dette hæderkronede folkpunkband har noget deres end of the line. I hvert fald fortæller hovedpersonen Shane MacGowan til magasinet Vice, at de er blevet træt af hinanden. Ikke uvenner, men trætte af at turnere sammen. Så musiklivet er blevet et kulørt indslag fattigere (i hvert fald for en tid…).

George Harrison – My sweet lord

26. december 2015

Medens vi er ved Beatles, så er dagen i dag også den dag, hvor George Harrison for første gang nåede hitlisternes top med et soloprojekt, nemlig sangen “My sweet lord” fra albummet All things must pass. Singlen udkom i november 1970 i USA og kravlede derop op ad listen til plads nr. 1. Lidt senere nåede den samme plads i England.

Et jubilæum: The Beatles – Magical Mystery Tour

26. december 2015

På denne dag i 1967 blev The Beatles’ 52 minutter lange tv-film Magical Mystery Tour vist for første gang på tv. Jeg husker ikke præcist, hvor længe efter den blev vist på dansk tv, men blot at det var stort dengang, hvor beat-musikken kun delvist var accepteret på de store officielle tv-kanaler i Europa. At filmen fik en lunken modtagelse af kritikerne gik også helt hen over hovedet på mig, for jeg var Beatles-fan og lyttede ikke til kritiske røster – og da slet ikke fra ældre generationer.

Soundtracket – i form af en dobbelt-EP – udkom i starten af december. Og jeg husker stadigvæk tydeligt, at jeg var ind i Jaspers Radiobutik sammen med min moder for at erhverve mig netop den udgave, der er afbiledet ovenfor. To EP’er i en lille kulørt booklet med alle de gode sange. Siden kom musikken på en almindelig LP, men det var lige som ikke helt det samme…

Pt. kan hele filmen ses på tuben… Søg og du skal finde.

1979: Ulf Lundell – God jul, är det nån hemma

25. december 2015

Premiere: Mørtel – Sorte slyngel

25. december 2015

I dag udkommer Mørtels single “Sorte slyngel”. Mørtel består af Hans Holten Hansen, Andreas Hjertholm (kendt fra Atomfax), Gertrud Hjelm Kongshøj og Jeppe Bodenhoff og de spiller, hvad de selv betegner som “Psych. Folk”. Og singlen er en forløber for Mørtesl første regulære album Blitz, der kommer inden for en overskuelig fremtid (ultimo januar 2016)). Velkommen til Mørtel her i bloggen.

Jule-Beatlemania-tradition?!

24. december 2015

Lad os bare synke ned i nostalgien og traditionernes store hav med Beatles fra dengang internettet endnu ikke var opfundet…

Hvad ville Chuck mon sige… ?

24. december 2015

Summertime Blues

24. december 2015

Jeg har igen forelsket mig i den sang. “Summertime Blues” med Eddie Cochran. Selv om årstiden er helt forkert. Men — er denne sang ikke et fint bevis på, at det hele ikke behøver at være så kompliceret for at blive et hit og en klassiker? Sangen blev indspillet i Gold Star Recording Studios i marts 1958 (hvor jeg var fire år gammel…). Eddie sang, spillede guitar og klappede i hænderne (en meget vigtig ingrediens i denne sang…). Han fik muligvis hjælp til det sidste af Sharon Sheeley. Connie Smith spille el-bas og Earl Palmer de fængende trommer. En enkel og nærmest perfekt produktion. Hvis i spørger mig.

 

Squeeze på Verdenscafeen

23. december 2015

Squeeze-Cradle-To-The-Grave-560x560

Det har ikke noget med jul at gøre, men det er et glædeligt genhør med to af mine favoritsangskrivere, Chris Difford og Glen Tilbrook. Med andre ord kernen i det britiske band Squeeze. Og de to herrer har været forbin NPRs World Cafe og har givet en lille, udsøgt koncert. Nyd dem her.

PS. Squeeze fik i øvrigt udgivet et album i 2015, Cradle to the Grave. Et album, der har bandets umiskendelige lyd og en række fine sange fra Difford og Tilbrook.

Beatles strømmer…

23. december 2015

Det skulle være sikkert og vist. Efter mange års reservationer bliver The Beatles’ bagkatalog genstand for streaming i løbet af julen. Det vil sige, at brugere af tjenester som Spotify, Apple Music, Slacker, Tidal,     Microsoft’s Groove, Rhapsody, Deezer, Google Play og Amazon Prime vil kunne fejre julen med Beatles-sange i øret.

Selv er jeg så gammeldags, at jeg holder mig til mine gamle vinylplader og CD’er. Det har jeg det bedst med.

Glædelig jul til alle læsere og besøgende på capac

23. december 2015

Vi kommer ikke uden om det. Det er dagen før selve dagen. Det’ jul. Og selv om den famøse julestemning ikke har indfundet sig hos denne skrivekugle, så komme der nok lidt af den i morgen, når stegen begynder at dufte fra ovnen og den søde vin er skænket i glasset. Capac vil insistere på en rolig og hyggelig jul – uden kristelige eller alt for hedenske overtoner og med hovedvægten på familielivets glæder.

Men året er ikke omme endnu, og jeg har endnu en lille håndfuld pladeomtaler, som jeg vil se at få skrevet mellem jul og nytår. For mit musikår er ikke omme, før året er omme. Uanset, hvad de mange listemagere så end siger og skriver…

Glædelig jul til jer alle.

Joe Strummer døde på denne dag…

22. december 2015

Jens gør mig opmærksom på, at Joe Strummer nåede sin ‘end of the line’ på denne decemberdag i 2002. Og vi mistede en af de store. Og jeg har anledning til endnu engang at spille “Redemption song” med Strummer og Johnny Cash. På enhver måde en passende sang på denne førjuledag.

 

For enden af linjen… om jul og død og andet

22. december 2015

Alting har en ende. En regnorm har to. Sang Shu-bi-dua engang. Og det er rigtigt. Alting har en ende. En af mine bekendtes fader stillede træskoene i går. Min jobansættelse stopper i morgen (men en ny venter i det nye år). Og – ja – vi er i juletiden og året lakker mod sin ende. Vi er ved vejs ende med 2015, vi er ved “end of the line”, som Travelling Wilburys sang i 1989. Dette fantastiske band, der bestod af nogle af de bedste fra rocken og poppen. Sangen var gruppens anden single og et sted på nettet læser jeg om sangens betydning, hvor den ældgamle togmetafor bliver et billede på selve livets ende. Altså en poppet meditation over dødens realitet.

Ja da, julen er lige om hjørnet…

22. december 2015

Fruen kom hjem med en ny udgave af julehitsopsamlingen. Den gamle var slidt og var ved at falde fra hinanden, så derfor fik pladeselskabet igen lidt at holde jul for… Og jeg vil da ikke være en gammel stivstikker og forbigå julen helt uden sentimentalitet. Så derfor kære læser, får du her Irving Berlins “White Christmas” i den originale udgave med Bing Crosby.

Den litterære side lithub.com fortæller historien om “White Christmas” og om hvordan den startede bølgen af julehits. Det er sjov læsning, for sangen var oprindeligt slet ikke nogen julesang. Tværtimod en sangder var skrevet af komponisten i det solrige Californien og med den indledende linje: “The sun is shining, the grass is green / The orange and palm trees sway / There’s never been such a day / In Beverly Hills, L.A.” Linje blev siden slettet i Crosbys udgave og vupti var sangen en julesang. Ja, ikke bare en julesang, men vel en af de til alle tider mest populære. Og det forstår jeg da godt, for Irving Berlin forstod at skrue en popsang sammen. Nok om det, nu kan du godt sætte julemusikken på din afspiller. Glædelig jul.