Seks år efter udsendelsen af Paul & Linda McCartneys Ram udsendte Paul under pseudonymet Percy “Thrills” Thrillington albummet Thrillington, der består af en instrumental version af Ram. Faktisk blev den allerede indspillet i samme år som Ram, altså 1971, men da Paul og LInda dannede Wings blev udsendelsen af albummet udskudt på ubestemt tid. At McCartney i flere år hemmeligholdt, at han var Percy Thrillington og Clint Harrington (ham der skrev noterne på albummet) var medvirkende til, at Thrillington ikke blev den store succes, da den omsider udkom.
Set i bagklogskabens lys kan man sige, at denne plade viser, at McCArtneyerne stod helt inde for den musik, de fik skabt med Ram, og at Paul McCartney har en stor forkærlighed for symfonisk orkestermusik, og måske også, at han med musikken fra Ram for alvor ønskede at lægge afstand til tiden med The Beatles.
Vi befinder os nu i en situation, hvor coronarestriktionerne ophæves og hvor samfundet begynder at ligne det, vi kom fra – før coronapandemien. Og set i bakspejlet må man indrømme, at Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen og med hjælp fra alle landets eksperter på det virologiske område med stort held har formået at håndtere smitten her til lands. Selvfølgelig er der lavet fejl undervejs, som statsministeren også var den første til at indrømme, men overordnet set har den socialdemokratiske regering haft heldet på sin side – og har logisk nok høstet stor goodwill ude i vælgerhavet.
Men spørgsmålet er nu, om ikke Mette Frederiksen og Co. risikerer at formøble denne goodwill på grund af partiets politik på udlændinge- og flygtningeområdet!? Jeg tænker selvfølgelig på sagen om børnene (og mødrene) i de kurdisk styrede flygtningelejre i det nordlige Syrien – og på sagen om et muligt udrejsecenter for udviste, kriminelle syriske flygtninge på Langeland. I begge sager har regeringen fået det meste af Folketinget og store grupper af vælgere på nakken (ud fra forskellige argumenter). Og i begge sager har regeringen vist, at den kan bevæges i sine holdninger. For det første har den allerede åbnet op for, at nogle af børnene og deres mødre kan komme til landet (selv om statsministeren tidligere har udelukket, at mødrene – som de potentielle terrorister de er – nogensinde kunne komme ind i landet…), for det andet har modstanden i folketinget mod et udrejsecenter på Langeland fået den ansvarlige minister på området Tesfaye til at ryste på hånden og tale om respekt for det parlamentariske, demokratiske flertal…
Hvad skal Sosserne gøre for at komme ud af denne klemme? Problemet forværres også af, at partiets nuværende succes paradoksalt nok også skyldes, at det har overtaget og overgået Dansk Folkepartis flygtningepolitik. Måske i håb om at genvinde nogle af de socialdemokratiske vælgere, som partiet angiveligt har mistet til Dansk Folkeparti tidligere.
Jeg tror ikke, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har andet valg end at revurdere hele deres udlændinge- og flygtningepolitik. Det er er svært og det kommer til at gøre ondt, men der er ingen vej udenom. Ellers risikerer partiet at miste magten ved næste valg – og allerede i år får vi med kommunevalgene en indikation af, hvordan det vil kunne komme til at se ud, når næste valg udskrives.
Socialdemokratiets helt store udfordring er gentænkningen af udlændinge- og flygtningepolitiken. Og det er ikke, hvilken som helst udfordring. Det er en udfordring, som den europæiske venstrefløj ikke har formået at tage op og finde en afvejet løsning på. Og det er da, sandt at sige, heller ikke et nemt problem. Hvordan afbalancere en humanistisk politik over for udsatte flygtninge med en realistisk holdning til den kendsgerning, at millioner af mennesker uden for Europas grænser udgør en potentiel immigrationsbølge? Nej, det er ikke en problemstilling man bare sådan løser. Men man kan i hvert fald pege på et forhold af betydning: Udlændinge- og flygtningepolitiken er en konstant varm kartoffel i dansk politik, så derfor kunne det være en god idé, at venstrefløjen i dansk politik – lad os sige fra det Radikale Venstre og Socialdemokratiet og ud til og med Alternativet, de grønne og Enhedslisten – bruger tid og kræfter på at formulere en fælles grundholdning – måske i form af et såkaldt “forståelsespapir” – der sikrer, at den underskrivende partier står sammen, når problemerne på området dukker op.
I dag er det fyrre år siden, Bob Marley blev stedt til hvile i sin hjemegn på Jamaica – Nine Mile – i en kobberkiste sammen med sin elskede Gibson Les Paul guitar, en bibel og en portion ganja. Et statsbegravelse, der bl.a. omfattede skabelsen af et mausolæum. For Bob Marley var – og er – noget særligt i Jamaica.
Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at den ganjarygende Marley var manden, der for alvor gjorde reggae til en del af vestens mainstreammusik.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 17 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 17 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
bloggens maksime: Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maksimet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides