28. maj 2021 arkiv

Capac anbefaler: Mathilde Falch – Solen brænder

28. maj 2021

Da Mathilde Falch i 2012 udsendte sin debut-EP skrev Torben Bille, at Mathildes stemme mindede ham om Chrissie Hynde (The Pretenders) og Lise Cabble (Miss B Haven), men også, at stemmen først og fremmest lød som sin helt egen. Og det er da – lyttet her i år 2021 til Mathildes nye album Solen brænder – især stemmen, der er den helt store attraktion. Mathilde har en stemme. der måske godt i forbifarten kan give mindelser om denne og hin sangerinde, men først og fremmest gør et stort indtryk i kraft af sin helt egen inderlighed, alvorlighed og lidenskabelighed.

Coronapandemien har angiveligt betinget den nye plade. På den måde, at den nødvendige isolation har nødvendiggjort en sangskrivning, der måtte tage udgangspunkt i et intimt samarbejde med Christian Ki for stemme og guitar. Og så senere udfoldet og iscenesat med tidens digitale og elektroniske isenkram i nogle arrangementer, der både dufter af moderne, følsom soul og det brogede, musikalske landskab, der kaldes hip hop.

Og udgangspunktet passer faktisk fantastisk godt til Mathilde Falchs søgende, sjælegranskende, sårbare tekstunivers, hvor den dobbeltbundede, tidstypiske og for Falch typiske melankoli udfolder sig og stortrives. Og netop den for melankolien karakteristiske tvivlen og usikkerhed gennemsyrer teksterne på en markant og særgen vis, der kunne fortjene en nærmere læsning (hvilket dog ikke er muligt for mig, da teksterne ikke er trykt i CD-udgaven, som jeg besidder – den eneste lille anke, jeg har mod udgivelsen…).

Heldigvis ophæves den grundliggende melankoli af den musikalske ramme, som Mathildes melodier og bandets og producentens arrangementer sætter. Det er en række iørefaldende, indtagende og bevægende sange, der ikke er pop, men besidder samme evne til at påkalde et og flere genhør, når først man er begyndt at lytte. Det er sange, der giver indtryk af, at Mathilde Falch med denne udgivelse –  i hvert fald for en tid –  har fundet et kunstnerisk ståsted, der både rummer udviklingsmuligheder og måske løfter om en egentlig personlig stil. I hvert fald er der god grund til at lytte til Solen brænder og se frem mod nye landvindinger.  Hermed varmt anbefalet.

Mathilde Falch. Solen brænder. Produktion: Chritian Ki. Just for the Record. Udkom 21. maj i år.

 

Capac anbefaler: Bjarke Falgren – Origin

28. maj 2021

Origin er på flere måder et anderledes album. Og man skal kunne lide violinen som instrument, for den står helt central på denne plade fra Bjarke Falgren. Og violinen er – bilder jeg mig ind – et instrument, der let deler vandene. Mellem dem, der elsker den, og dem, der har det svært med dette gamle, fine instrument. Et instrument, der ofte er blevet knyttet til den klassiske, symfoniske, kompositionsmusik, selv om den også har sin privilegerede plads i andre musikformer, ikke mindst verdensmusikken og jazzen. Men også i populærmusikken har den en diskret, og ofte lidt overset (-hørt) plads.

Men hos Bjarke Falgren står violinen helt i centrum. Det har den gjort, siden Bjarke var en lille dreng. Og den er blevet meget mere end blot et instrument, der krævede beherskelse og dygtighed. Den er blevet Falgrens svar på Jimi Hendrix’ el-guitar eller digterens skrivemaskine. En slags forlængelse af personligheden, med hvilken lidenskab, følelser og personage kan finde et momentant udtryk.

Og Falgren transcenderer med denne plade den genremæssige indhegning, som violinen ofte har været begrænset af, og lader sin violin – som han engang købte af en gammel roma i Paris – tale til os gennem forskellige genrer, uden at respektere deres grænsers snæverhed. Jazz møder pop, der møder folkemusik og meget mere. Det er følelserne og lidenskaben, der har ordet. Det er indlevelsens ind- og udånding, der styrer de musikalske udfoldelser på Origin.

Falgren får den fineste støtte af en række musikere, der skaber en diskret, distinkt ramme omkring og under ham og hans instrument, der står helt centralt i lydbilledet.

Bjarke Falgren var den første modtager af Ellen og Svend Asmussens pris. Og det er da også Svend Asmussen, man let kommer til at tænke på, når man indtager denne delikate plade. Også Asmussen havde et uortodoks syn på og en tilsvarende tilgang til violinen som instrument. Og med Origin lykkes det for Falgren og hans musikalske legekammerater at give violinen frie tøjler og give den den fremtrædende position, som den fortjener.

Hermed varmt anbefalet.

Bjarke Falgren. Origin. Gateway Music. Udkommer d. 28. maj

Min første rockkoncert: Savage Rose, Stadionhallen, Esbjerg oktober 1969

28. maj 2021

Ved hjælp af det kgl. statsbiblioteks “mediestream” er det muligt at fortabe sig i fortiden og erindringernes holdepladser. Som fx den aften i oktober 1969, hvor jeg for første gang var til en rigtig rockkoncert (ikke pigtråd…) med Savage Rose, der dengang var et meget stort navn, på linje med udenlandske bands. Jeg har ledt efter en rigtig anmeldelse i de ejerløse aviser, men det brugte man åbenbart ikke tid og penge på dengang. Men lidt omtale var der dog, som man kan se af de to klip fra Aktuelt Vestkysten i oktober 1969.

Som man kan læse, så var det gruppens andet besøg i min hjemby. De havde været der trekvart år tidligere, og jeg er faktisk lidt i tvivl om det var første eller anden gang, jeg var blandt publikum.