23. februar 2022 arkiv

Blomsterpistolen – igen-igen-igen

23. februar 2022

Vinylfeberen er over os. Vinyl er det nye sort. Glemt er alt det bøvl, der engang var med vinyl. Vedligeholdelse, fejlpresninger osv. Til gengæld er det en genfødsel af coveret med al den æstetik, der blev skabt fra tresserne og frem. Slut med CD’ernes på enhver måde neddimensionerede udgaver af de gode, gamle plader.

Hos mig har den nye vinylbølge især fået nyt liv i kraft af de plader, jeg har anbefalet, og som ofte har været på lækker, ofte farvet og fornemt presset vinyl. Til gengæld har jeg holdt igen med at købe nye vinyler – indtil for nylig, hvor Young Flowers’ Blomsterpistolen blev udsendt i en såkaldt limited edition. Og selv om jeg har pladen på CD, så har jeg længe – også før den nye vinylbølge kom rullende – ønsket mig at have den på vinyl. Ikke mindst på grund af det farverige, interessante cover og Thomas Windings bagsidenoter. Men den var (og er) dyr på genbrugsmarkedet. Derfor slog jeg først til, da den nye udgave kom. Og var heldig at få fat i et eksemplar. Og det er en sand fornøjelse at fordybe sig i den medfølgende booklet og selvfølgelig i musikken – der også er god uden billeder, som Thomas Winding skriver.

Oppe i træet

Tilbagespoling: Blomsterpistolen 

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Mark Lanegan – død i en alder af 57 år

23. februar 2022

Så huggede manden med leen igen. Næppe havde man sundet sig over nyheden om Gary Brookers bortgang, så er turen kommet til en af de yngre, nemlig Mark Lanegan. Grunge-pioner kalder Rolling Stone ham, fordi han med bandet Screaming Trees indvarslede den rock-renæssance, man har kaldt Grunge. Efter Screaming Trees gik han solo, men fik også tid til at vikariere hos Queens of the Stone Age, lige som han indgik i andre konstellationer. Mark Lanegan var også en mand, der levede op til rockmytologien med et vildt liv med masser af alkohol og stoffer. Om det har spillet ind ved hans for tidlige bortgang vides ikke.

Mark Lanegan – I am the Wolf – Live på KEXP

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Gary Brooker – Procol Harum – er død, 76 år

23. februar 2022

På vej i seng i går aftes dukkede nyheden om Gary Brookers død – d. 19/2 – ind på mobilos. Og bekræftede, at også 22 kan blive et morbidt år med hensyn til dødsfald. Endnu en af de rigtig store er gået bort. Forsanger, pianist m.m. i Procol Harum, der brændte sig ind i enhver rockelskers bevidsthed med “A whiter shade of pale” i det herrens år 1967. Og sangen blev – nok fejlagtigt – forstået som et bidrag til “the summer of love”. Snarere var den et ypperligt eksempel på det, der dengang kom til at hedde symfonisk rock. Rock med inspiration fra de store klassiske komponister. I dette tilfælde – som Brooker selv har forklaret – især Johan Sebastian Bach, hvis musik Brooker havde et vist kendskab til.

Jeg kan huske at sangen og albummet med sammen titel*) var genstand for megen diskussion på DRs rockprogrammer. Især Keith Reids tekst (og tekster i det hele taget) var med deres poetiske kraft en prøvelse for ethvert popøre, der var vandt til mere lettilgængelig lyrik.

Sammen med Procol Harum skabte Brooker en række fine albums, der alle var båret af gode iørefaldende sange i symfonisk gestaltning og flere tekster, der kunne holde Kloge Åger aktiveret i lang tid. Nu er Gary ikke mere og igen må vi spørge: Betyder det så et endeligt farvel til Procol Harum?

*) Opdatering: Helge gør mig opmærksom på, at “at den første udgave af Procol Harums første plade kun hed Procol Harum. Og den indeholdt ikke A Whiter Shade of Pale. Den sang kom først på de europæiske LP-udgaver fra 1972. “. Jeg har kigget lidt på den engelske Wiki, der kan uddybe, idet sangen åbenbart var med på den amerikanske udgave af debutalbummet Procol Harum. Men vi skal ikke fortabe os i den slags bagateller ved en så trist begivenhed.

Procol Harum, Rockpalast, 1976 hele koncerten

 

Skrevet i Musik | 2 kommentarer »