23. juni 2014 arkiv

Roskilde Festival: Skammens vogn

23. juni 2014

Tre album har trioen Skammens vogn på samvittigheden. Seneste udspil er Asfalt. Og så er de et af de danske navne på den kommende Roskilde Festival. Hvis jeg skulle derover – men det skal jeg som bekendt ikke… – så ville bandet med det spøjse navn være et must. Deres tekster er i en kategori for sig blandt dansksprogede bands, og teksterne befinder sig et sted mellem børnesangenes konkrete absurdisme og den rene nonsenslyrik. De er ikke sådan at få hold på og er noget af en oplevelse. Som fx sangen “Noget rigtig godt noget” fra Asfalt. Er det en kærlighedssang? Eller hvad? I øvrigt er videoen lige så absurd som teksten.

 

Om Lana del Rey

23. juni 2014

“What I adore about Del Rey is that she captures the paradox of attempting to seek liberation through ultimately enslaving obsession. She loves her men as a junkie needs a fix, as supplicant needs a miracle. And although she looks to them for salvation, she’s met with sickness because she romanticizes destructive forces that fortunately cannot last — love like lightning, sex like tornadoes, pillow talk like thunder. It takes a certain kind of genius to be that foolhardy.”

Med disse ord afslutter Baary Walters sin artikel om kunstneren Lana Del Rey. Og jeg synes, han meget fint får sat ord på den aura af dekadence, der har svævet omkring det unge stjernefrø, siden hun brød igennem med “Video Games”, og som så at sige udgør hendes kunstneriske vandmærke. Denne aura har også gjort, at jeg længe har haft lidt svært ved at gouttere Lana Del Rey, men Walters artikel har gjort det lettere.