28. juni 2014 arkiv

Bobby Womack – † 70 år

28. juni 2014

Soullegenden Bobby Womack meldes død i en alder af kun 70 år. Dødsårsagen foreligger ikke i skrivende stund. Som mange andre sore musikere i hans aldersgruppe begyndte det hele i gospelmusikken – tilbage i halvtredserne, hvor Womack lærte at synge gospel. Et forhold, der siden gav ham øgenavnet The Preacher, fordi  man kunne gospelindflydelsen, når han åbnede munden.

I tresserne var han med som guitarist i Sam Cookes band og skrev sange til store navne som Wilson Pickett og The Rolling Stones. Og mange andre fik glæde af hans sange, som han ikke rigtig selv formåede at indspille med det største held. Det fortælles også, at sangen “It’s all over now”, som Rolling Stones hittede med, sikrede Womack en fast royaltyindtjening, som han kunne leve af resten af sit liv.

Led Zeppelin stjal min blues

28. juni 2014

Led Zeppelin er et uforligneligt rockband. Det er for nyligt blevet understreget med Jimmy Pages ny lydforbedrede udgaver af bandets første album. Men – som tidligere omtalt i bloggen her og andre steder – så ville Led Zeppelin ikke være blevet så store, hvis ikke de havde stjålet med arm og ben af bluesmusikkens store katalog. Balladen om Led Zeppelins krænkelser af andres copyright får ny, humoristisk næring i udgivelsen Zeppelin took my blues away, Trading Cards – An illustrated history of copyright indiscretions! — plus 25 track varius artist collection. På hvert kort afbilledes en af de krænkede kunstnere og på bagsiden kan man læse historien om den/de sang/sange, Led Zeppelin har stjålet uden at kreditere kunstneren. En sjov idé, der ikke tilføjer nyt om balladen, men nybegyndere kan vel sagtens begynde her…