27. juni 2014 arkiv

Jimi Hendrix på skærmen

27. juni 2014

Har man ikke fået musik nok efter de to nedenfor omtalte film med Rolling Stones, kan man kl. 23:40 fortsætte videre til DR K og se dokumentarfilmen Portræt af Jimi Hendrix (originaltitel: Hear a train a coming), der stammer fra den fine series American Masters (PBS)

Filmen introduceres sådan på DRs hjemmeside: Portræt af den legendariske guitarist Jimi Hendrix med hidtil usete koncertoptagelser og hjemmevideoer optaget af Jimi Hendrix selv og trommeslageren Mitch Mitchell, gamle fotos, tegninger, breve og interview med kvinderne i Hendrix’ liv, familie, venner og bandlemmerne Noel Redding, Mitch Mitchell, Billy Cox og lydteknikeren Eddie Kramer og musikere som Paul McCartney, Steve Winwood, Vernon Reid m.fl.

Er der noget at betænke sig over? Nej, vel!

Opdatering: Foranlediget af Jans velkomne, kritiske kommentar (se kommentarfeltet), så har jeg researchet lidt på denne dokumentar af Bob Smeaton. Filmen er – som så meget andet af det, der er udgivet med og om Hendrix efter hans død – autoriseret af “boet” efter Hendrix og kontrolleret af Hendrix’ berygtede stedsøster Janie, der er kendt for at være temmelig umedgørlig. Fx har Andre Offstage, der laver den biografiske film All is by my side om Hendrix, ikke fået lov til at bruge noget som helst af Hendrix’ musik i filmen…

Det er klart, at hele problematikken om tiden efter Hendrix’ død stort set ikke berøres i Hear my train a coming, hvis man ser bort fra den obligatoriske lobhudling af Hendrix’ påståede genialitet. Men den slags begrænsninger har altid været en betingelse for biografimagere. Og jeg mener ikke, at det ændrer væsentligt ved Smeatons dokumentariske kvaliteter. Boet efter Hendrix og stedsøster Jeanie sidder ikke inde med Sandheden om Hendrix. Hear my train a coming er – som enhver biografi vil være – på godt og ondt en fortolkning af et levet liv, og som sådan har den styrker og svagheder. Syrken ligger i det billede andre – fx Paul McCartney og Steve Winwood – giver af musikeren Hendrix. Svaghederne omfatter så fx det, der ikke bliver fortalt fx om Hendrix’ familieforhold og boets tvivlsomme forvaltning af hans jordiske gods.

Men selv på de præmisser mener jeg stadigvæk, det er en absolut seværdig dokumentar, som enhver med interesse for Hendrix’ musik bør unde sig selv at se. Men selvfølgelig – som altid – med kritiske øjne. Og med den tilføjelse in mente, at man får den bedste forståelse af kunstneren Hendrix ved at lytte til hans musik…

Har man ikke fået musik nok efter de to nedenfor omtalte film med Rolling Stones, kan man kl. 23:40 fortsætte videre til DR K og se dokumentarfilmen Portræt af Jimi Hendrix (originaltitel: Hear a train a coming), der stammer fra den fine series American Masters (PBS)

Filmen introduceres sådan på DRs hjemmeside: Portræt af den legendariske guitarist Jimi Hendrix med hidtil usete koncertoptagelser og hjemmevideoer optaget af Jimi Hendrix selv og trommeslageren Mitch Mitchell, gamle fotos, tegninger, breve og interview med kvinderne i Hendrix’ liv, familie, venner og bandlemmerne Noel Redding, Mitch Mitchell, Billy Cox og lydteknikeren Eddie Kramer og musikere som Paul McCartney, Steve Winwood, Vernon Reid m.fl.

Er der noget at betænke sig over? Nej, vel!

Rolling Stones indtager Roskilde Festival – og DR varmer op

27. juni 2014

Ja, der grangiveligt løbet nået vand i åen, siden dengang Rolling Stones tog sig sådan ud. Det er slet ikke til at forstå, at de blev opfattet (af forældrene….) som usoignerede, langhårede banditter.

Men om ganske få dage træder Jagger, Richard, Watts, Wood m.fl. op på scenen på Roskilde Festival og giver et show, der nok skal give genlyd helt ud i lokalpressen og det dybeste blogland. Og i morgen aften varmer DR 2 op med en teamaften om og med Rolling Stones. I forlængelse af hinanden vises de to dokumentaristiske film “Sweet Summer Sun – Hyde Park Live” fra 2013 og “Crossfire Hurricane” (2012). Så hvis man ikke er til fodbold, ved man hvilken kanal, man kan vælge.

Selv om Rolling Stones tilhører rocken dinosaurer og alle er langt ude over pensionsalderen, så er de i mine ører stadigvæk et af de mest interessante bands i rocken.