14. september 2021 arkiv

Apropos Maggie, Rod og hele den mandlige attitude

14. september 2021

…så faldt jeg over Miranda Lamberts fortolkning af Elvin Bishops “Fooled around and fell in love”, som Rod Stewart nærmest har gjort til sin. En sang, der – i udgangspunktet i det mindste – er en mandesang. En sang, der sikkert ikke behager alle nutidens feminister. Og derfor er det virkelig rart at se og høre den altid seje Miranda Lambert sammen med nogle lige så seje kvindelige kolleger tage livtag med sangen, uden at ændre så meget som et komma i teksten. Godt gået piger.

Wake up Maggie…

14. september 2021

1971 var albummets år. Ingen tvivl om det. Men der kom selvfølgelig også singler. Og blandt de største singlehits det år, finder man George Harrison “My sweet Lord”, John Lennon “Imagine”, Lynn Anderson “Rose Garden”, Rolling Stones “Brown Sugar” og Rod Stewart med “Maggie Mae”.

Sidstnævnte, velkendte sang blev nr. 1 i en række lande – Canada, USA, Storbritannien og Australien – og endte som den næstmestsælgende single i såvel USA som Storbritannien. Og den var også med til at sælge albummet Every Picture Tells A Story, der kom i  1971. Hverken pladeselskabet eller Rod Stewart selv troede på den sang, da den blev udsendt. Men publikum ville det anderledes, og den endte med at blive en af Stewarts kendingsmelodier. Der er blevet lavet coverversioner af sangen – bl.a. af Steve Overland (fra FM) – men de når ikke Stewarts egne fortolkninger til sokkeholderne.