Krigens love
8. april 2022Invasionen i Ukraine bliver ved med at sætte tanker i gang og genopfriske erindringen om tidligere krige. I går var en af hovedhistorierne på de to store tv-kanaler, at der cirkulerede en video på internettet som angiveligt viste nogle ukrainske soldater, der henrettede tilfangetagne russiske soldater. Altså, at den slags overtrædelser af krigens vedtagne spilleregler også foregår på ukrainsk side.
Det er nemlig, som eksperter også gentog i går, forbudt at mishandle og henrette tilfangetagne soldater. De skal behandles på civiliseret måde. Og hvis det ikke sker, kan forbryderen regne med at blive stillet til regnskab for handlingen. Det er sket for russerne, der allerede er anmeldt til den internationale krigsdomstol i Haag. Det er endnu ikke sket for ukrainerne.
Men, kan man overhovedet forestille sig, at de internationale konventioner bliver overholdt i nogen som helst krig? Er de nogensinde blevet overholdt? Blev de overholdt i Syrien, Libyen, Irak, Afghanistan osv.? Jeg er ikke helt sikker, men tvivler på, at det er sket. Krig er jo krig, og det ligger næsten i sagens natur, at civiliserede, moralske og etiske regler bliver sat ud af kraft, når først krigen er i gang. Så tager følelser som had og hævnlyst over. Og det er også svært at håndtere krigsforbrydelser, for der er sjældent vidner til stede, når de foregår, og vi kan – som udgangspunkt – ikke tage internettets mange videoer og billeder på pålydende. I vores digitale tidsalder hersker simulakrets lovmæssigheder i medierne. Vi kan ikke se, om den video, vi ser, er et citat fra et computerspil eller en virkelig optagelse – for nu at sætte sagen på spidsen (med et aktuelt eksempel fra den aktuelle krig…).
Nej, det er ikke let, og det gør bestemt ikke pressens arbejde mindre besværligt, at det forholder sig sådan. Og det øger forventningerne til og kravet til pressen om at anstrenge sig endnu mere for at holde fast i, hvad der er fakta, og hvad der ikke er.
