26. april 2022 arkiv

Charles Mingus – Oh Yeah

26. april 2022

Hvor henter man sine musikalske inspirationer, når nu pressen ikke længere har pladeanbefalinger på prioritetslisten!? Ja, så er der jo internettet. Og fred med det – der er mange muligheder. Og jeg har erfaret, at noget, der kan inspirere mig, er andre menneskers musikoplevelse. Man kan nogle gange bare mærke, at de taler om musik, der kan noget.

Senest kom inspirationen fra en af mine nu afdøde venner. I en email fortale min ven om en plade, han havde købt i sin yndlingsgenbrugsbutik: Charles Mingus’ Oh Yeah. Mingus kendte jeg især fra hans samarbejde med Joni Mithell på pladen Mingus. Men sorgen over min vens død og tanken om, at denne plade bevægede ham i hans sidste tid, fik mig til at købe den. Sådan kan det gå.

 

Den ukrainske krise – udlagt

26. april 2022

Min yndlingsfilosof pt., den slovenske Slavoj Zizek, benytter lejligheden – et møde i det slovenske venstreorienterede parti Levica – til at forklare den ukrainske krise. Det er mere end tankevækkende. Zizek taler slovensk, men der er en engelsk undertekst – og man skal altså kunne læse og forstå engelsk for at få noget ud af det. Men det er det værd. Man bliver klogere på Putin, Rusland, Ukraine, Europa, USA og den globale liberale kapitalisme. God fornøjelse og oplysning.

50: Dr. John – Gumbo

26. april 2022

Dr. Johns karrieredefinerende album Gumbo udkom for halvtreds år siden. Og den fortjener et genhør.

Tv-krimi: Chelsea Detective

26. april 2022

Og sørme om ikke DR også diskede op med en ny krimiserie i går. Noget, man som krimifan har ventet længe på, især hvis man har været igennem stakken af genudsendelser. Og den nye serie Chelsea Detective tegner til at leve op til de bedste serier fra Storbritannien.

Helt efter bogen følger man en kriminalkommisær, Max Arnold – en separeret midaldrende mand, der lever på en husbåd – og hans nærmeste medarbejder, den nybagte moder Priya, der skal opklare et drab på en enlig, ældre mand, der bliver skubbet ud foran et tog.

Plottet er lige så indviklet som man kan forvente sig af en god krimi. Skuespillet er pletfrit i alle roller og så har serien et særligt anstrøg af underdrevet humor, der får den til at adskille sig lidt fra andre serier i genren. Og det hjælpes på vej af  Max Arnold, der er ordblind, visuelt tænkende og for nylig blevet faderløs, og Priya, der har mere end svært ved at få sit liv som nybagt moder til at fungere. Man aner, at deres personlige forhold vil blive et tilbagevendende, stærkt underholdende element i de kommende afsnit.

Det første afsnit – der også kan ses på DRs hjemmeside – giver appetit på mere, så der er al mulig grund til at følge med de kommende tirsdag på DR1. Hermed anbefalet alle krimifans.

Knud bliver blind – en dokumentar

26. april 2022

Blind høne finder også et kort, og DR sender også nu og da interessante programmer, der ikke bare vil underholde, men også gå lidt dybere i tingene. Det skete således i går, hvor dokumentaren “Knud bliver blind” blev sendt. En dokumentar om forfatteren Knud Romer, der i en sen alder er blevet ramt af lidelsen grøn stær, der gør den lidende blind til sidst.

Filmen følger Knud Romer fra et tidspunkt, hvor sygdommen har fået reduceret hans syn ganske betragteligt. Og oven i købet er Romer også blevet ramt på noget andet i sit liv. Hans kone har forladt ham og krævet skilsmisse. Og begge dele slår benene væk under Romer. Han er eksistentielt udfordret og føler, at livet er ødelagt og måske slut. Men noget i ham driver ham videre. Han vil overleve, leve og gøre det, han opfatter som sit arbejde: skrive. Og ved hjælp af forstående mennesker – en fra blindesamfundet, en psykiater, en ny kæreste m.m.  – får Romer langsomt gang i sit liv igen. Blandt andet ved at optræde som blind mand i klædt sort bowler, sorte briller, blindearmbånd og Armani habit optræder med en slags stand-up-show, hvor han fortæller om sin situation. Han hader det egentlig, men han gør det for at få penge på bordet.

Knud Romer, som jeg ikke har læst noget af (jo, nogle uddrag…), er en interessant person, fordi han er mærkbart ekcentrisk. Selvoptaget og uden selverkendelse (som psykiateren pointerer). Med andre ord: lidt en særling af den slags, der desværre ikke findes så mange af mere i disse ensrettede politisk korrekte tider.

Og dokumentaren fortæller om Romer med håndbåret kamera og i en slentrende, lidt tilfældig stil, der passer rigtig godt til den excentriske forfatter. En både underholdende og ikke mindst lærerig dokumentar, som man kan se på DRs hjemmeside.