23. april 2022 arkiv

Krigsforbrydelser

23. april 2022

Det er selvfølgelig ikke helt muligt at undgå tv-pressens håndtering af krigen i Ukraine. Den buldrer derud af og kaster sig over hver eneste fragment i informationsstrømmen.

Og forleden besøgte den danske statsminister Mette Frederiksen Ukraine og var bl. a. på besøg i hovedstaden Kiev, hvor man kunne se hende stå i et udbombet kvarter sammen med sikkerhedsfolk o. a. Og hun udtalte noget i retning af, at ‘det var åbenlyst, at der var tale om krigsforbrydelser’ (citeret efter hukommelsen). Og statsministeren har selvfølgelig lov til at mene, hvad hun vil. Men – hvorfor var der ikke en eneste repræsentant for pressen, der spurgte hende om, hvilket grundlag hun baserede sin påstand på? For lytter man til de såkaldte eksperter, der hives ind i tv-studierne, så siger de nogenlunde samstemmende, at krigsforbrydelser – som andre forbrydelser – skal bevises og at det, situationen taget i betragtning, er meget svært at føre bevis for, at der har været tale om krigsforbrydelser. Vi kan sagtens formode det, bl. a. fordi krigsforbrydelser nærmest er et forudsigeligt fænomen i forbindelse med krige. Men det er umådeligt svært at føre bevis for, at der er tale om sådanne forbrydelser. Dels vil parterne i krigen forsøge at slette alle spor efter sådanne hændelser, dels ved vi faktisk ikke, om de personer, der er blevet dræbt og såret, er civile eller måske civilt klædte partisaner (vi skal fx huske på, at alle mænd i Ukraine er indkaldt til militærtjeneste, og at Ukraine – i hvert fald i den østlige del i Donbasområdet – har ført partisankri gennem lang tid før den nuværende krig), dels er der sjældent vidner til sådanne hændelser (FN har sendt folk til Ukraine for at undersøge, hvad der er sket) og endelig skal det fastslås ved den internationale krigsdomstol, om der har været tale om krigsforbrydelser. Så det var lidt uheldigt, at landets statsminister slap uimodsagt igennem med den udmelding.

Og igen er vi tilbage ved pressen, der gladeligt og uden den store omtanke kolporterer påstanden om krigsforbrydelser videre – uden at standse op og spørge ind til påstanden. Jeg mener, at det må være pressens fornemste opgave at gå i kødet på en sådan udmelding. Hvis vi som almindelige borgere og tv-seere skal blive bare lidt klogere på konflikten i Ukraine, så er det nødvendigt at journalisterne ikke bare er mikrofonholdere, men også formår, tør og vil forholde sig kritisk til den slags påstande og formodninger. Ellers bliver vi igen ofre for propagandaen.

Record Store Day 2022 – i morgen

23. april 2022

Hvorfor overhovedet gå op i sådan noget som Record Store Day? Der kan være to grunde. Den ene er, hvis man er pladesamler, så er der mulighed for at få fat i et genoptryk af et album, der har “manglet” i samlingen. Den anden, hvis man bare er musikelsker, så er det muligt at få fat i et album, man længe har kigget efter og som man måske kun har kunnet komme i nærheden af på genbrugsmarkedet og ofte til skyhøje priser.

Selvfølgelig handler RSD som det meste andet i musikbranchen om penge. RSD sikrer en ekstraindtægt til dem, der står bag pladselskaberne. Ingen tvivl om det.

Men er det musikken, der optager en, så kan der være gode ting imellem. Fx er The Replacements første album – Sorry Ma , forgot to take out the trash! – igen til at få som vinyl. Ganske vist blev den genudsendt i 2016, men blev nærmest revet væk, så nu er chancen der, hvis man synes de purunge Mats er noget at lytte til med deres rå, uslebne, testosterondampende garagerock anno 1981. Måske skulle man…

Hvad der ellers er i spil kan man læse om på RSDs hjemmeside. 

California Dreamin’

23. april 2022

Historien om “California Dreamin'” – gennembrudshittet for Mamas and Papas – er lidt sjov. Sangen blev skrevet af John og Michelle Phillips (dengang medlemmer af The New Journeymen, der siden blev til Mamas and Papas), og de gav den til Barry “Eve of Destruction” McGuire. Barry havde hjulpet John og Michelle med at få en pladekontrakt hos Dunhill Records, og som tak fik Mamas og Papas lov til at synge kor på McGuires udgave af sangen. Og The Wrecking Crew tog sig af instrumenterne.

Chefen for Dunhill Records, Lou Adler, blev så imponeret af Mamas and Papas vokalarbejde på nummeret, at han besluttede at genindspille sangen med Papa Denny Doherty som forsanger, Bud Shank på alt fløjte og P. F. Sloan på intro-guitaren. Og hvis man lytter godt efter på Mamas and Papas indspilning kan man i starten høre lidt af Barry McGuires stemme., der ikke var blevet helt slettet.

De to indspilninger er altså stort set identiske, men det var Mamas and Papas der fik det store hit med sangen. Og det skete ikke lige med det samme. Som det så ofte skete derovre, var det en radiostation (i Boston), der spillede den i tide og utide og gjorde den til et nationalt hit med en fjerdeplads på Billboards Hot 100 og en førsteplads på Cashbox’ hitliste. I Danmark fik pladen en guldplade. Og siden er den indspillet af bl. a. America og The Beach Boys.

Hvad kan man så udlede af denne historie? At Mamas and Papas version er bedre end Barry McGuires? Næh, nok snarere noget om de sære, lidt vilkårlige veje, der førte til en hitlisteplacering – dengang hvor radioen var den primære vej til musiklytternes ører.