Så nåede jeg til ende på Paul McCartneys store tobindsværk om sine sange. Værket, der er hans erstatning for den selvbiografi, mange har bedt ham om at skrive.
Jeg vil ikke anmelde bogværket, men det har været en fornøjelse at læse McCartneys tanker om sine sange. Om hvordan de blev til. Hvor og i hvilken forbindelse. Og om alle de ting, der har påvirket ham. Lige fra familien – med den musikalske far Joe, der var et forbindelsesled til musikken fra før, og den alt for tidligt tabte moder, der ustandseligt er i McCartneys bevidsthed som inspiration og kærlighedsobjekt – til de andre Beatler, fx vennen John Lennon, der var Pauls modstykke og (derfor) uforlignelige samarbejdspartner, et venskab, der voksede sig til noget stort, og videre til andre bekendtskaber.
Og man får et fint indblik i McCartneys “metode” i sangskrivningen. En “metode”, der udvikles gennem årene, fra de første sange i 14-16-årsalderen og frem. Men også en understregning af, at det mystiske – hvor sangene kommer fra – forbliver et mysterium. Sådan som fx beskrivelsen af “Yesterday” viser. En sang, der “kom” til McCartney om natten, og som han troede, en anden havde skrevet, hvilket så viste sig at være en forkert antagelse.
Og Lyrics giver med alle sine erindringer og anekdoter et fint billede af den gamle Beatle. Et billede, som en biografi nok ikke vil kunne give (jeg har i sinde at læse vennen Barry Miles’ biografi – bare for at få et andet billede af Macca).
Man skal nok ikke forvente, at Lyrics kommer på dansk. Det er et stort og relativt dyrt værk, som nok de færreste forlag vil binde an med. Men med lidt skoleengelsk og en ordbog kan de fleste sagtens læse den på originalsproget. Og så er det flot illustreret med masser af fine fotos og gengivelser af manuskripter og andet. Svært at komme uden om, hvis man har Beatles med i sin kulturelle bagage.
Memory allmost full
