Skiffle-revolutionen
13. april 2022“It’s a revolutionary culture, skiffle, because it took the means of production away from the big songwriting conglomerates, the Tin Pan Alley guys, and gave it to kids in the street who could then connect with someone like Lead Belly or Woody Guthrie and, from that, make their own music. It’s a really, really crucial period and the guitar is absolutely dead centre in it.” [Billy Bragg i www.guitarworld.com]
Citatet ovenfor sammenfatter i yderste korthed den indsigt i skiffle-musikkens betydning for britisk populærmusik efter 2. Verdenskrig, som Billy Bragg har fremlagt i sit værk Roots, Radicals And Rockers: How Skiffle Changed The World ,(2017). Bogen punkterer den almindelige misforståelse, at det først og fremmest fra blues, der var beatmusikkens udspring. Nej, det var skiffle – selv om der var forbindelsesled til blues. Det understreges blandt andet af, at rigtig mange af tressernes kendte grupper – med Beatles i spidsen (John Lennons Quarry Men), men også Rolling Stones, Pink Floyd, Led Zeppelin og The Who spillede oprindeligt skiffle – startede som skiffle-musik-bands.
I England taler man oven i købet om Skiffle amnesi for at beskrive det forhold, at det er gået lidt i glemmebogen, at det var skifflemusikken, der kickstartede den musikalske revolution, der siden førte til fx The British Invasion. Det var, som Bragg siger, skifflemusikken, der gav de unge mulighed for at lave deres egen musik og søge inspiration dér, hvor de kunne finde den. Og det kunne så være i bluesen (Lead Belly) eller countrymusikken (Woody Guthrie), men udgangspunktet var skiffle.
