7. juni 2022 arkiv

Capac anbefaler: Arbirk – Hide in Plain Sight

7. juni 2022

Arbirk debuterede i 2017 med Disguises, hvor Arbirk – med Rasmus Arbirk Larsen som sangskrivende centrum – tog pulsen på vor tids melankolske tidsånd med en karakteristisk lo-fi-indiepoprock. Og nu er Arbirk – denne gang i form af en trio (Daniel Buchwald, Rasmus & Henrik Arbirk Larsen) – tilbage med et nyt udspil, der stadigvæk sætter termometeret ned i tidsåndens alvorstunge emner og temaer.

Men som tilfældet var på Arbirks slidstærke debutalbum, så er musikken på Hide in Plain Sight af en karakter, der er antipodisk i forhold til tekstuniversets depressivitet og halvmørke. Musikken er supplementær og løfter det samlede resultat op til en letfordøjelig omgang alternativ indiepoprock. Og det i en grad, så man let undervejs i lytningen glemmer, at livet er fuld af skyggesider og svært håndterbare vilkår. Arbirk udvider denne gang det musikalske udtryk. Her er ikke længere tale om lo-fi-minimalisme, men om et bredt lydbillede, hvor rockens elementærinstrumentering – guitar, tangenter, bas og trommer – suppleres med eksotiske og klassiske instrumenter som kalimba, tibetansk syngeskål, flygelhorn og saxofon.

Den musikalske udvikling og udvidelse af udtrykket er et ekstra plus for Arbirk, der med den nye plade viser, at de har fat i den lange ende og at der må være meget mere i vente fra deres side. Så man kan kun sige: Kom bare igen Arbirk; I har bevist jeres berettigelse på den danske rockscene og de danske spillelister. Hermed varmt anbefalet.

Arbirk. Hide in Plain Sight. Produktion: Daniel Buchwald, Simon Ask Ladekarl. Celebration Records. Er udkommet på diverse medier.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler: Mathias Heise Quadrillion – Quadrillion

7. juni 2022

For snart længe siden anbefalede jeg Mathias Heise Quadrilions album Sudden Accent og Decadence. Og nu sidder jeg så her med det nyeste udspil fra Heise og Co. og den hedder såmæn bare Quadrillion. Og måske giver det god mening. Quadriilion har slået sit navn fast, har fået anerkendelse og masser af erfaring fra scenerne rundt omkring.
Og det er netop erfaringerne fra jazz-scenerne der denne gang er udgangspunktet for konstellationen. Materialet på pladen er gennemprøvet ude i koncertvirkeligheden og ikke som tidligere produkt af arbejdet i studiet.
Og det forklarer måske – hvis ikke det er mine gamle ører, der spiller mig et pus – at pladen besidder en særlig lethed og umiddelbarhed. Den der kommer af at have spillet numrene helt ind på rygradden..
Ellers – er det som på de foregående plader. Heldigvis. En skønsom blanding af jazz, rock og funk med accent på jazz og et diskret ekko af den jazz-rock-fusion, der for alvor kom frem i 1970’erne og siden har fået mange følgere. Et navn som Weather Report presser sig ubesværet på i tankeassociationerne.
Mathias Heises kromatiske mundharpe spiller selvfølgelig en central rolle og det både, når rockens kant melder sig og ikke mindst, når besnærende melodier og harmonier trænger igennem højtalerne. Men også de andre musikere får god plads til at vise deres talent frem – Mæads Christiansens guitar, Davind Vangs bas og Aksels Stadel Borums trommer. Og deres roller accentueres af Quadrilions arrangementer og produktion, der står forbilledlig klar.
ET enkelt nummer skiller sig lidt ud. Det næstsidste på pladen, “Hopeful Monsters”, hvor Quadrilion får selskab og støtte af Adners Malta (trompet), Jonas due (trompet/flugelhorn), Oilly Wallace (altsax), Frederick Menises (tenorsax) og Youhan Ramon (slagtøj). Her komer et bigbandudtryk, der i den grad sender tankerne hen mod Weather Report og lignende forængere ud i fusions- jazz-rocken.
Hvis man holder af Quadriilions første to plader – og det gør jeg i den grad – så er der absolut ingen grund til ikke også at indlemme denne nye plade i samlingen Hermed varmt anbefalet.

Mathis Heise Quadrillion. Quadrillion. Produktion: Quadrillion. Giant Shee Music. Er udkommet.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »