15. december 2022 arkiv

#pd20: Orup – Orupeansongs

15. december 2022

Selv om juleriere præger bloggen – dog kun en uge mere – så skal vi ikke glemme det gamle projekt med hittegodsvinylerne. Og pickuppen sætter sig til rette i svenske Orups – Hans Thomas Erikssons – fjerde album fra 1991, Orupeansongs. Købt il den favorable pris af 39.95 kr. Og i fineste form – både i det ydre og indre.

Orup havde sin storhedstid sidst i 1980’erne og i starten af halvfemserne. Mange hits på svensk blev det til. Orup var rundet af punk og post-punk, men bevægede sig som popkunstner mere i retning af mainstream. Og med Orupeansongs sang han for første gang på engelsk. Og meningen var, at albummet skulle give ham et gennembrud i de angelsaksiske lande, ikke mindst USA. Men det fejlede. Pladen solgte dog fint i hjemlandet.

AT pladen ikke slog igennem derovre, kan man jo altid undre sig over. For det er et fint eksempel på gedigen svenskproduceret pop med tydelig påvirkning fra amerikansk og britisk mainstream, blød soul og andre søde sager, der nok plejer at kunne sælges. Men igen: Hvor ofte har man ikke set, at europæisk pop har fået svært ved  at trænge igennem derovre?! Men bestemt en plade, der ikke fortjener at komme på forbrændingen….

 

Capacs kalenderlåge nr. 15

15. december 2022

Forleden modtog en dansk kemiker Nobelprisen for sit virke. I fremtiden vil det blive mindre og mindre sandsynligt, at danske forskere vil kunne komme i betragtning til sådanne estimerende og eftertragtede priser. For danske politikere har i årevis været i fuld gang med at undergrave og eliminere det klassiske universitet, der blev skabt helt tilbage i tusindtallet i Bologna og udviklede sig de følgende århundreder til institutioner for den bedste forskning og undervisning, man kunne skabe.

I Danmark nåede vi et hidtil ukendt højdepunkt i de sene tressere og første år af halvfjerdserne, hvor universiteterne – i kraft af studenter- og ungdomsoprøret – for alvor kom til at tjene folket og fik dette ordentligt repræsenteret på universitetet, hvor både studenter og teknisk administrativ personale blev en del af de styrende råd. Men denne udvikling passede ikke det borgerlige Danmark, der under mottoer som “erhvervsrettethed” og af hensyn til landets økonomi, gik efter at få “reformeret” universitet til noget, der lignede en nymodens privat virksomhed. Det lykkedes for alvor, da Venstre med Helge Sander i spidsen som minister for forskning, teknologi og udvikling lige netop fik transformeret universiteterne til institutioner med en ekstern ledelse ( af ikke-universitære folk) og med erhvervsrettethed som et af de ideologiske spydspidser.

Siden er det kun gået tilbage for universiteterne som institutioner for fri forskning og frie studier. Taksameterpres og fremdrifts- og dimensioneringskrav har – sammen med løbende forringelser og besparelser på studierne, ikke mindst de humanistiske – gjort universitetet til noget, der – med afdøde Lars Henrik Schmidts betegnelse – mest af alt ligner fjerde g(ymnasieklasse). Og med den nye SVM-regering får ødelæggelsen endnu et nyk. Kandidatuddannelser halveres og statens uddannelsesstøtte forringes. Og det med begrundelse i, at der skal frigøres penge til erhvervsuddannelserne (der i årtier har været forsømt, paradoksalt nok..). Perspektivet er ikke godt: En dag vil universiteterne være en slags højere læreanstalter for professionsuddannelser, hvor der vil være meget langt mellem egentlige grundforskere og hvor universitetets idealer vil være forsvundet.

Og så til kalenderlågemusikken, der denne dag er med Mary Black, som det er alt for længe siden, jeg har lagt øre til: “Broken Wings”

 

Rock Nalle er død -79 år

15. december 2022

Roland Lyhr Sørensen – bedre kendt under kunstnernavnet Rock Nalle – sov stille ind i går aftes på min fødselsdag. Faktisk er det et under, at Nalle levede så længe. For går vi nogle år til bage – 10-15 stykker – så var Nalle heroinafhængig og hutlede sig igennem livet på gaden. Til sidst levede han med to alvorlige lidelser, KOL og Parkinsons.

Men Nalle vil blive husket for sit energiske bidrag til de tidlige tresseres rockmusik – dengang kaldet pigtråd – hvor han som en aflægger af Little Richard, Fats Domino og andre gamle rockere lagde fra land med succes. En succes, der holdt sig frem til danskpoppens indtog i pigtrådsmusikken. Nalle forsøgte at følge med Keld and the Donkeys og de andre, men Nalles publikum brød sig ikke om den udgave af den gamle rocker, så en tid måtte han tage til takke med jordnære jobs som havnearbejder. Og alt det og meget mere kan man læse om i biografien fra 2010 Et liv ad omveje.

Men gode kræfter i musikverdenen – bl. a. Johnny Reimar og Gustav Winckler – ville det anderledes og fik Nalle tilbage i musikken med sange som “Gode gamle fru Olsen” og “Jeg kan godt lide babser” – fordanskede udgaver af solide rocksange. Og helt frem til i år, hvor han sagde endegyldigt farvel til musikerkarrieren på grund af sygdom, holdt han fast i musikken – eller også var det omvendt. Og tak for det. Nalle var en ener i det danske musikmiljø og han vil blive savnet nu, hvor han ikke er mere.

Spil lidt Rock Nalle