24. december 2022 arkiv

Julestemning?

24. december 2022

Ja, hvad er det? For mig i det mindste er det, som det er tilfældet med mange stemninger og sentimenter, en sammensat størrelse – af positiv opstemthed, forventning, glæde og fryd – men også iblandet andre følelser som frygt, ængstelse, desperation, opgivelse og måske en lyst til at slippe det hele og bare rende sin vej. Og derfor er min foretrukne julesang, som strengt taget ikke er en julesang, Joni Mitchells “River” fra hendes hoved- og mesterværk Blue. Den har hele følelsesregisteret med dets ambivalenser, indfanget i en smuk musikalsk ramme med Jonis unge, sprøde, smukke stemme og et piano som primært akompagnement. Og heldig- og tilfældigvis har hun for nylig – for første gang – forsynet sangen med en video. Og den kommer her (og hermed slut for i dag):

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

pd21: Back to back – Crack Street

24. december 2022

Vi kan lige nå en enkelt, gammel vinylplade, inden julefedtet slippes løs. Og i denne ombæring gælder det duoen Back to Back – Morten Remar og Nis Bøgvad – og deres album Crack Street fra 1989. I fineste form, bortset fra et par fedtede fingre, som sagtens kan fjernes med lidt rens.

Duoen, der vist stadigvæk er aktive, har været i gang siden 1986 og har udsendt fem originale album, senest popfiction i 2003, og lige så mange opsamlinger (senest i 2017 Tur/Retur).

Crack Street indeholder duoens største hit, sangen “Jonathan“. Og Back to Back tilhører nok (jeg er lidt i tvivl) de firserbands, der fik mærkatet “gymnasiepop” hæftet på sig. Det var ikke pænt ment, men det ændrer ikke på, at der altid var tale om godt håndværk og slidstærke popsange, der stadigvæk har et stort publikum. Så vinylen her får selvfølgelig lov til at blive i min samling.

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Capacs julekalenderlåge nr. 24

24. december 2022

Sidste låge i år. Og sidste brokkeri i denne omgang. I går aftes så jeg en DR-udsendelse om julesang – Fællessang – medens vi venter. En slags aflægger af altansangen i corona-perioden og med de samme to tv-værter. Og det var – set og hørt fra min gamle lænestol – et lærestykke og et studie i, hvordan man ikke skal traktere julens sange. Den kvindelige tv-vært tog fx livet af Joni Mitchells smukke “River” med en alt for følelsefuld, omklamrende, smagende versionering. Og tendensen gjorde sig også bemærket i andre sange, der absolut skulle udsættes for overdrevent føleri. Og flere af gæsterne gjorde ikke noget godt ved velkendte julesange, fordi de absolut skulle versioneres og ikke bare synges lige ud ad landevejen, som vi kender dem. Et enkelt par kunne oven i købet ikke rigtig synge, og det blev derefter. Bedst slap et lokalt spire- og børnekor, der med illustrative fagter sange en kending, så man sagtens kunne genkende den.

Måske er det mig, der er blevet en gammel traditionalist, når det drejer sig om julens musik. Det kan sagtens være. Men jeg synes det program var en “ommer”.

Og så til den sidste låge. En sang, der indfanger noget af julen – uden at være en decideret julesang!? Hvad kunne det være? Jo, det kunne være Carole Kings “You got a friend” – her i en version fra 1971 med King selv og i forgrunden vennen James Taylor. For det er jo julens kerne – at være noget for hinanden.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »