22. december 2022 arkiv

Årslister, hitlister o.a.

22. december 2022

Julen er nær. Og så er der jo heller ikke længe til nytårsaften. Og det viser sig jo også som de årligt tilbagevendende hit- og årslister over musik, der angiveligt skulle være det bedste, der kom ud af året. Jeg kigger rundt og konstaterer, at rigtig meget af det musik, der fremhæves, har jeg aldrig hørt og i nogle tilfælde heller ikke hørt om. Ikke, fordi jeg ikke vil, men primært fordi musikformidlingen nu om stunder slet ikke har et niveau, der gør musikken den tjeneste, den burde have. Dengang, hvor nye grammofonplader blev præsenteret i public-service-radioen er længst forbi. Og hvis de endelig dukker op, så er der bestemt ikke tale om kvalificeret, lyttende prænsentation, men om snakkehoveder, der helst lytter til deres eget mundtøj.

Og så må jeg også indrømme, at jeg de seneste par måneder især har været optaget af musikken fra før i tiden. Til dels inspireret af Bob Dylan, men også andre – fx journalisten Dave Marsh – der har øre for den musik, der har været truet af at gå i glemmebogen. For sandheden er at fortiden gemmer på så  mange musikalske  juveler, at man kan blive helt overvældet.

Samme retrograde inspiration fik mig til at hjemtage – fra biblioteket – bokssætet American Epic. Et 5-CD-sæt med 100 numre. Og et lydspor til en tv-dokumentar-serie, der dokumenterer amerikansk roots-musik fra 1920’erne og 1930’erne i hele dens brede og mangfoldighed. 100 forskellige kunstnere. Nogle få er kendte, men langt de fleste er ikke store navne. Bokssættet fik angiveligt (jeg har læst mig til det) store, flotte ord med på vejen, og det er forståeligt. For de fem plader giver en en fin fornemmelse af det musikalske landskab, der udgør substratet for vor tids populærmusik. Hvis man interesserer sig for den slags – rødderne i rock og pop – så er denne lille boks absolut anbefalelsesværdig – og kan som nævnt lånes på biblioteket. Og man kan være heldig at finde dokumentaren på tuben…

Clarence Ashley – Coo Coo Bird

 

 

 

Capacs kalenderlåge nr. 22

22. december 2022

Når man har fulgt Venstres Jakob Ellemann-Jensens forsøg på at bortforklare, hvordan han har løbet fra sine valgløfter og vendt mere end 180 grader på en tallerken for at komme i regering med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, så er man nok ikke så overrasket over, at han og hans parti må betale i vælgertilslutning. I går var det Voxmeter, der uddelte tærsk til dem, og i dag er det så Epinion, der sender Venstre ned på en tilslutning, partiet ikke har haft siden 2008. Næh, Ellemann-Jensen har ikke nogen sikker politisk hånd. Og når man løber fra sine valgløfter så hurtigt en hest kan rende, så nytter det ikke at kaste sig ud i tvivlsomme projekter – for eksempel regeringens tanker om at øge arbejdsudbuddet – som alskens eksperter allerede har skudt ned som tvivlsomme.

Låge nr. 22: Procol Harum – A Whiter Shade of Pale