1. marts 2009 arkiv

The Beatles – oplevet fra sidelinjen…

1. marts 2009

Helt tilfældigt læste jeg om Alf Bicknell personlige Beatles-dagbog på nettet. Alf var Beatles’ chauffør og road manager-assistent i de tidlige Beatlemania-år fra 1964-66. Han sad bag rettet i John Lennons berømte Phantom V-Rolls Royce. I 1999 udgav han sammen med en ghost-writer bogen Ticket to Ride: The Ultimate Beatles Tour Diary, hvor han for første gang fortalte anekdoter fra sin tid med The Fab Four. På dvd’en gør han det samme. Selvfølgelig har han nok lavet den for at score kassen. Jobbet som chauffør, som han også havde efter Beatles-perioden, er jo ikke en guldgrube. Men Alf leverer varen uden at stille sig selv for meget i fokus. Stille og roligt fortæller han den ene sjove historie efter den anden, og man får en skæv vinkel på de fire gutters vej mod stjernehimlen. Historierne fortælles på de steder, hvor det foregik. Abbey Road-studierne, Shea Stadium osv. Og så har Paul Mccartney været med til at hjælpe projektet på vej med særlige live-optagelser fra 1990. Man hjælper vel en gammel ven…

Skrevet i Musik Tagged , , | Ingen kommentarer »

Radiofonisk erindring: Heksedansen – Her kommer mutter…

1. marts 2009


En kommentar til Néné andetsteds i cyberspace sendte mig tilbage til den gamle brune rørradio og Giro 413. En af de tilbagevendenden schlagere var Raquel Rastennis “Heksedansen” fra 1960, en hyldest til den hjemmegående husmor, der bliver grebet af rengøringsvanviddet og glemmer at leve livet. En sang, der med lidt god vilje pegede frem mod det feministiske oprør, der kom med de sene tressere.
Nu hvor jeg er blevet en halvgammel stodder, kan jeg godt blankt indrømme, at jeg godt kunne lide Raquels stemme – og fortsat godt kan. Ikke for ingenting havde hun sine rødder i den swingende jazz med forbilleder som fx Ella Fitzgerald. Det kan man godt høre i hendes popsange. Hendes største hit – fra mit fødeår – “Hele ugen alene” er et godt eksempel herpå.
Hun hed egentlig Anna Rachel Rastén og var af jødisk afstamning. Men det kunne man åbenbart ikke hedde i underholdningsindustrien.
Raquel Rastenni står for mig som noget af det bedste i den særlige danske popstil, der med årene udartede sig til dansktop-musik. En sprudlende, livsbekræftende, swingende, melodiøs omgang pop, som man godt kan savne lidt nu til dags, hvor alt åbenbart skal lægge sig efter amerikansk mainstream-ulidelighed…

ESC 1958 Denmark

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Astral Weeks revisited…

1. marts 2009


Van “the Man” Morrison har udsendt en ny plade med titlen Astral Weeks: Live at the Hollywood Bowl. Der er tale om koncert-optagelser fra et par koncerter, hvor Van Morrison genfremførte sangene fra sit berømmede, klassiske album Astral Weeks, der blev udsendt tilbage i 1968. Altså en slags jubilæums-koncerter. Pladen blev med det samme rost til skyerne af kritikken og er siden blevet indlemmet i både Rollings Stones og Mojos lister over de bedste plader nogensinde. Til gengæld kneb det med salget og først i 2001 modtog Morrison omsider en guldplade for Astral Weeks…

VAN MORRISON – The Way Young Lovers Do

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Den komplette Monty Pythons Flying Circus Collectors Edition Megaset…

1. marts 2009


Koncentreret engelske humoristisk galskab som probat middel mod tidens mentale forhudsforsnævring …

Skrevet i Musik Tagged | 4 kommentarer »

Peter Rindal – Rindalismens fader – er død, 89

1. marts 2009

Magister Gaasegaek gjorde mig her til morgen opmærksom på, at Peter Rindal er død i den høje alder af 89 år.

Rindal, der kom fra en fattig familie – og siden som købmand blev offer for supermarkedernes udradering af de små handlende – blev landskendt, da han i 1965 gjorde sig til talerør for et småborgerligt oprør mod finkulturen i Danmark. På det tidspunkt arbejdede Rindal som lagerforvalter på Kolding Hørfabrik.

Rindal stod i spidsen for en underskriftindsamling mod Statens Kunstfond og gav dermed startskuddet til en småborgerlig, folkelig protestbevægelse, der kun på overfladen drejede sig om kunststøtten, men dybest set var et frontalangreb på det såkaldte “velfærdssamfunds” fundamentale idé: At vi betaler skat af solidariske årsager. Med Rindal fik talemåder som “pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende politisk sprængkraft.


Siden var Rindal med til at stifte det parti, der blev det første officielle politiske udtryk for det småborgerlige oprør: Fremskridtspartiet, som netop gjorde kampen mod skatten til et centralt politisk projekt.


Med Rindal blev den småskårne, egoistiske, nærsynede småborgelige svinehund sluppet løs i dansk politik og siden er den – som bekendt – blevet stueren og halvofficiel medlem af den siddende regering, hvor den sidder og glammer. At Rindal senere trak lidt i land i forhold til statslig kunststøtte ændrede ikke meget ved sagen. Skaden var sket…

Til Peters forsvar skal det understreges, at det politiske establishment og det finkulturelle parnas selv gødede jorden for det småborgerlige oprør ved dels at svigte skattepolitisk med en misundelsesskabende omvendt Robin Hood-politik og dels at glemme den folkelige kunst i dyrkelsen af det elitært-esoteriske…


Hvil i fred, Peter.

Skrevet i Musik Tagged , , | 8 kommentarer »

Den danske sprog – sprogbrok

1. marts 2009

Overskrift i Politiken:

700.000 siger perpament nej til forskere

Sproglig nydannelse eller?

Skrevet i Musik Tagged , | 6 kommentarer »

Okay Okay Boys…

1. marts 2009

Peter har gang i Kliché-teksterne, og jeg kom i tanke om, at jeg vist fik mit eksemplar af albummet “Okay Okay Boys” som bonus til et Informations-abonnement. Jeg har sådan on-and-off, som det hedder på ny-dængelsk, været abonnement på menighedsbladet. Og engang lokkede de med fx plader som bonus. Fx Klichés andet klassiske album, hvor de fortsatte debutalbummets frugtbare kombination af intelligente tekster og kuldslået dansk new-wave-rock.

Se og hør i øvrigt Peters fine hjemmevideo til sangen “jeg drømte jeg var et godt menneske”.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »