24. marts 2009 arkiv

Pricilla Ahn “Dream”

24. marts 2009


Split Series Priscilla Ahn – Dream
by lablogotheque

Der er noget nærmest fransk over Pricilla Ahn, men hun er amerikaner, sanger, musiker og sangskriver. Hun er født i 1984 og begyndte som så mange andre med at spille rundt omkring på coffehouses og små spillesteder, efter at hun have afsluttet sin high school-uddannelse. Foreløbigt er det blevet til en EP og et enkelt album, A Good Day, der er udkommet på jazz-mærket Blue Note sidste år. Derud over har hendes sang kunnet høres i forskellige tv-serier. Senest har sangen “Dream” været med i den vistnok ret ligegylde Hollywood-produktion Bride Wars…. Pricilla skal vi nok komme til at høre meget mere til.

Dukes of Stratosphear – genudgivet

24. marts 2009


Bag det syrede navn Dukes of Stratosphere gemmer sig det engelske new-wave-rock-band XTC, der lige som capac har en svaghed for tressernes syrede, psychedeliske musik og derfor i årene 1984-87 udsendte to “syrede” plader: EPen 25 O’Clock (1985) og albummet Psonic Psunspot (1987). Siden blev de to udgivelser samlet og udgivet under titlen: Chips from the Chocolate Fireball: An Anthology, Men nu omsider bliver de originale skiver genudgivet i remasterede versioner med diverse bonus-numre. Hep!
Beatles og deres Magical Mystery Tour har ikke spillet forgæves…

Genhør: Charlatangruppen – Glimt fra Verners Verden

24. marts 2009

Genhøret med Pop i går, gav mig lyst til at lytte til noget mere med Thorstein Thomsen og Charlatan-projektet. Glimt fra Vernes Verden udkom på Metronone i 1977 og var, som jeg skrev i går, eksempel på et vaskeægte dansk concept-album. På den fine pladecover er teksterne og bechiffringerne illustreret med fotos fra Verner Brandts fotoalbum. Verner som lille purk med sin storesøster. Verner i mellemskolen. Verner som garder. Og Verner på bænken. Og på forsiden ser man en lille Verner, der ser ud som om han har fået en lussing.


Det er ikke en biografisk historie. Fotos er lånt fra en anden persons fotoalbum. Men de sort-hvide fotos giver historien en særlig realistisk tone.


I teksterne følger vi også Verner fra fødslens Velkommen over skoletiden, hvor øretæver og svedere var på dagsordenen for den alt for flinke Verner, til det voksne liv med op og nedture i kærligheds- og hverdagslivet. Historien om en lille alt for tilpasset mand, der søger trøst i de grønne flasker.
Ud over Thorstein Thomsen og forsangerinden Pia Dalsgaard medvirker Ivan Horn, Peter Brander, Niels Pontoppidan, Lotte Rømer, Gert Smedegård, Sten Toft-Andersen og Per Vium på pladen.
Ivan Horn har stået for produktionen og blandt teknikkerne finder man en vis Stig Kreutzfelt.


Sangene er klare pop-rock-sange. Teksterne er, som nævnt, samfundkritiske i samme forstand som visse af Dylans og C. V. Jørgensens tekster kan siges at være det. Ikke i snæver forstand politiske, men med et kritisk blik for, hvordan efterkrigsårenes voksende velstand og velfærd i et autoritært og borgerligt samfund også havde en pris for det enkelte individ. På den måde er pladen et barn af ikke alene halvfjerdsernes sociale bevidsthed, men den kulturradikale strømning i århundredet.


Undervejs gennem lytningen tænkte jeg flere gange på netop C. V. Jørgensen. Men også på Ray Davies. Der er sproget og sprogbehandlingen til forskel, men det humanistiske, skarpe blik på samtiden har Thomsen, Jørgensen og Davies til fælles.


Hvor ville det være fint, hvis sådan en plade blev genudgivet.

I ti år fandt han sig i alt
Respekten fandt han rimelig trods alt..

 

Mere dogmevideo fra Neil Young: Light a Candle

24. marts 2009

Neil Young – Light A Candle