Jeg har tidligere omtalt det engelske psychedelia-band Strawberry Alarm Clock. Og i dag faldt jeg over et klip fra filmen Psych-Out (1968), hvor de giver deres sang “Regnfuld dag Svampepude” til bedste. Klar tjald …
Citat: “Der er alt for mange i aldersgruppen 12-15 år, der laver ting, hvor der er brug for en helt anden konsekvens end i dag. Når man ser billeder fra ungdomsinstitutionerne, tænker man jo nogle gange, at det ligner en ferielejlighed i Lalandia” (Malou Aamund, Venstre).
En række Venstre-folk, bl.a. Aamund, ønsker at sænke den kriminelle lavalder. Hensigten er – indlysende nok – at man så vil kunne sætte flere mennesker i fængsel. For de borgerligt-liberalistiske hoveder er svaret på ungdomskriminalitet: straf, straf og mere straf. Put de unge udannede mennesker i fængsel, så de rigtigt kan lære, hvad det vil sige at være en rigtig kriminel. Fængselsstraf har jo aldrig medført den resocialisering, man drømmer om.
Tilbage står de borgerlige partier så med nogle problemer, som de de facto ikke har kunnet gøre noget ved: En på de fleste måder mislykket integration, som Venstre, Konservative og DF har haft næsten ti år til at gøre noget ved, men i realiteten blot har ladet sejle mod elendighedens dybe vande. En socialpolitik, der er reduceret til arbejdsmarkedspolitik og nødtørftig førstehjælp for dem, der falder på røven i det sociale netværk.
De borgerlige vil ikke anerkende, at der er et samfundsmæssigt og politisk ansvar for fælleskabet, selv om den aktuelle finans- og økonomikrise burde belære dem om, at vi faktisk er forbundne med hinanden – om vi vil det eller ej.
Den borgerlige “konsekvenspolitik”, der kommer til udtryk i fx Malou Aamunds arrogante og virkelighedsfjerne kommentar, vil kun gøre ondt værre og give os flere problemer på halsen. Der er virkelig brug for andre politiske boller på Christiansborgsuppedasen…
Enhedslisten tilpasser sig nu den personfikserede politiske medievirkelighed ved for første gang nogensinde at udpege en politisk ordfører. Nemlig den små Johanne Schmidt Nielsen, der bl.a. har gjort sig bemærket ved at klæde Bertel Haarder af til skindet (politisk set), tryne Bendt Bendtsen i ligestillingens navn og downloade musik ulovligt og stå ved det i medierne… Johanne er godt klar over, at det er et brud med de demokratiske principper i partiet. Hun siger til Kristeligt Dagblad: “Jeg ville ønske, at politik handlede meget mere om politik. Men vi må også erkende, at politik i dag i meget høj grad handler om personer, og det er et vilkår, som vi også bliver nødt til at arbejde ud fra”. Det forlyder også, at Enhedslisten vil satse på et nærmere samarbejde med SF og Socialdemokraterne.
Vi krydser fingre for projektet og håber, at Johanne kan være med til at slå hul på person-medie-boblen og få fokus over på de samfundsmæssige problemer, vi står med. Og at partiet gør alvor af at knytte oppositionspartierne sammen i et forpligtende samarbejde. Det er der i allerhøjeste grad brug for med det sorte kabinet, der har regeringsmagten lige nu…
Med efternavnene Reed og Anderson. Billetsalget til ægteparrets “The Yellow Pony and Other Songs and Stories-koncert den 16. juli i DRs koncerthus (!) kan allerede købes den 23. marts.
På hjem fra job hørte jeg som som sædvanlig P1 Debat. Denne gang krydsede LO-bossen Harald Børsting klinger med Cepos-medlemmet Mads Hansen. Og det var morsomt. Faktisk må jeg le flere gange. Højlydt.
Emnet var den danske, såkaldte flexicurity-model med dagpengesystem og let adgang til fyringer m.m. Det sjove var, at Børsting, der er en erfaren, jævn, jordbunden mand med herlig dialekt, leverede en sønderlemmende kritik af den ideologisk omtågede Mads Hansen. Man fik virkelig et indtryk af, at Mads Hansen som flere af sine ideologiske kolleger fra Cepos har hovedet oppe i de ideologiske skydække, hvor det nærmeste, de kommer virkeligheden er en lige så ideologiske OECD-rapport. Hør udsendelsen. Det er morsomt.
