29. november 2020 arkiv

Apropos Macca – sikken et band!

29. november 2020

Paul McCartney varmer stadigvæk op…

29. november 2020

Man skulle tro, at Sir Paul McCartney manglede penge til julegaverne. I hvert fald gør han usædvanligt meget ud af lanceringen af sin nye plade, den allerede omtale McCartney III. Ikke alene udsendes den, når vi når dertil i december, i en lang række forskellige udgaver, men Macca har også gødet jorden ved at udsendte et par digitale EP’er med gammelt materiale (fra McCartney I og III). Og fx ved at udsende ovenstående videosingle med sangen “Coming up” fra II‘eren. Nå, men (jule)fred med det. Hvis den gamle dreng skal have lidt ekstra til gaverne, så lad ham.. Men hvad var det hans gamle band engang sang?

50: Slade – Play it loud

29. november 2020

Play it loud  var Slades – eller rettere: The Slade – første album. Ganske vist havde musikerne udsendt en plade før, Beginnings, men det var under et andet navn, Ambrose Slade. Den første plade floppede. Og det gjorde nummer to også. I hvert fald i begyndelse.

Slade havde skabt sig et navn i slutningen af 1970, idet bandet havde turneret hjemlandet tyndt og givet et hav af koncerter. Men kunne altså ikke følge live-successen op med pladesalg.

Manager Chas Chandler – kendt som bassist i The Animals og som manager for selveste Jimi Hendrix – mente, at Slade skulle forsøge sig med en anden iscenesættelse – som skin heads med Dr. Martens støvler, tandbøjler og vildt hår.  Han overtalte også bandet til at skrive dets egne sange. Men lige meget hjalp det, der kom ikke hits ud af det. Heller ikke et nyt og mere kendt plademærke gjorde noget for gruppen.

Først da Slade droppede skin head-imaget og omsider fik et hit – i 2021 – med singlen “Get down and get with it” begyndte der langsom at ske noget. Og Play it loud blev, hvad man dengang kaldte en sleeper, altså et plade, der langsom begyndte at sælge. Med det resutat, at den kastede en sølvplade af sig. Men da havde Slade og alle andre forladt året 1970.