9. november 2020 arkiv

Michael Bundesen er død, 71 år

9. november 2020

Jeg havde endnu ikke fordøjet nyheden om en gammel klassekammerats bortgang, da nyheden om Michael Bundesens død tikkede ind via computerens nyhedsstrøm. Bundesen døde som følge af et kræftsygdomsforløb.

Bundensen store bidrag til Shu-bi-dua er velkendt. Han var stemmen i det band, og en medvirkende faktor til, at Shubberne blev verdensberømte i Danmark og nåede en varig popularitet, der vel næppe matches af andre end Kim Larsen. Men jeg husker også Bundesen fra tiden før Shu-bi-dua, hvor han debuterede i folktrioen Quacks – en dansk pendant til Peter, Paul and Mary – og optrådte som solist (bl.a. i tv-programmet Musikalske Venner på Danmarks Radio). Og ikke mindst som speaker og radiovært på P3, hvor han med sin behagelige stemme sørgede for – bl.a. – at man fik at høre, hvad der rørte sig på den amerikanske vestkyst.

Og Bundesen ville sikkert bifalde denne afskedssang…

Bundesen på tuben

Capac anbefaler: Freja Eriksen – It’s time for at sustainable world

9. november 2020

Coronapandemien er ikke kun en global sundhedskrise, men også en kraftig påmindelse om, at menneskehedens antropocentrisme, der sætter mennesket i centrum – over for og i modsætning til naturen  – beror på en fatal misforståelse og miskendelse af, at mennesket “kun” er en selvoptaget del af et meget større biologisk fælleskab og kredsløb. Og det er en erkendelse, der med den såkaldte klimakrise, er begyndt at sætte sig igennem på mange ledder og kanter. Fx taler man i medierne meget om, at de yngste generationer bedre end deres forgængere har forstået nødvendigheden af at skabe en verden, der er – som det hedder i tidens ordvalg – “bæredygtig”, altså hvor mennesket agerer i balance med al den anden biologi, der er (på) jorden.

Og debuterende Freja Eriksen, der i sit civile liv er læge med speciale i biokemi, går endda et skridt længere og besynger en verden, der er båret af kærlighedsbånd mellem mennesker og en dyb tro på, at menneskene i fællesskab – menneskeheden – kan bryde den gamle antropocentrisme og realisere en verden i balance, en bæredygtig verden.

Og det sker i ni sange, hvis titler og tekster taler deres tydelige sprog om projektet eller programmet for Freja Eriksen og hendes album It’s time – for a sustainable world: “Love revolution arise”, “Seed of life”, “Shine”, “Spread your wings” osv.

Og musikken på pladen passer fint til det ambitiøse ideprojekt, der er pladens motiv. For det første synger Freja Eriksen med en klar, feminin stemme, der står klart i centrum af en meget melodisk pop, der især har sine rødder i folkemusikken. Arrangementerne er præget af akustiske instrumenter og ikke mindst strengeinstrumenter som strygere og harpe. Det er luftigt og let, vellydende og ret så forførende. Og måske skulle jeg tilføje, at man ikke behøver at købe budskabet på pladen for at få en dejlig musikalsk oplevelse af pladen, selv om det selvfølgelig er meningen med det.

Samlet set lykkes det for Freja Eriksen at skabe en lydverden, et musikalsk rum, der passer fornemt sammen med det idealistiske projekt, hun er ude i. Og så kan man vel ikke forvente mere!? Hermed anbefalet.

Freja Eriksen. It’s time for a sustainable world. Eget plademærke. Udkom d. 6. 11. 2020

Lou Reed og Tom Tom Club

9. november 2020

Chris Frantz vier et helt kapitel til samarbejdet mellem Lou Reed og Tom Tom Club. Bandet skal lave deres tredje album Boom Boom Chi Boom Boom i 1988 og Frantz og fru Weimouth havde den idé, at pladen skulle være mere rock end de tidligere. Og så havde de et ønske om at indspille det gamle Velvet Underground-nummer “Femme Fatale”. Tilfældet ville så, at Lou Reed på det tidspunkt var ved at skifte pladeselskab – til Sire Records, der havde Tom Tom Club på deres kunstnerliste. Så det lå lige for at spørge Lou Reed om han ville medvirke på det nummer. Og det ville han.

Enden på det blev, at Lou spillede guitar på nummeret, medens David Byrne lagde backingvokal på. Men samarbejdet stoppede ikke her. I forlængelse af pladeindspilningen fik Tom Tom Club et 3 uger langt engagement på CBGB. Og hver aften havde de gæster med, når der skulle spilles ekstranumre. Disse gæster var bl.a. Debbie Harry, Dee Dee Ramone og – ja – Lou Reed, der dog betingede sig, at der blev sørget for transport.

Samarbejdet mellem Reed og Tom Tom Club går næppe over i musikhistorien som mere og andet end en af de mange anekdoter, der løber om Lou Reeds musikalske spændvidde. Og Tom Tom Clubs udgave af “Femme Fatale” når ikke originalen til sokkeholderne.