4. marts 2022 arkiv

Fra Harold Dorman til Bruce Springsteen

4. marts 2022

Af en eller anden grund brød Sam Phillips – ejeren af det legendariske Sun Records – sig ikke meget om sangeren og sangskriveren Harold Dorman, og han fik således ikke mulighed for et gennembrud på Sun. Men to af de studemusikere, Phillips brugte, lavede deres eget lille plademærke – Rita – i 1959, og her fik Dorman lov til at indspille sine sange. Blandt andre milionsælgeren “Mountain of love”, der demonstrerer manden evner både som sanger og sangskriver. Det blev mandens eneste hit, men sangen er siden blevet kopieret af en lang række kunstnere  fra Charlie Pride over The Beach Boys til Bruce Springsteen, der har givet flere forrygende udgaver af netop den sang.

Springsteen – Mountain of Love