24. marts 2022 arkiv

Thomas Winding – Young Flowers – Den blå løjtnant

24. marts 2022

Den blå løjtnant

Et ungdomsfarveforsøg, hvor forsk. filmtyper og lysvirkninger prøves igennem. Musik: Young Flowers.

Linda på slap line i Rockpalast, 1976

24. marts 2022
00:15 – Lose Again 04:08 – That’ll Be The Day 06:51 – Love Has No Pride 11:39 – Silver Threads And Golden Needles 14:46 – Willin’ 18:25 – It Doesn’t Matter Anymore 22:39 – When Will I Be Loved? 25:10 – Crazy 30:03 – The Tattler 34:59 – Lo Siento Mi Vida 39:36 – Love Is A Rose 41:52 – Hasten Down The Wind 44:41 – Tracks Of My Tears 47:59 – Down So Low 52:07 – Someone To Lay Down Beside Me 58:06 – You’re No Good 1:03:00 – (Love Is Like A) Heat Wave 1:07:02 – Heart Like A Wheel 1:11:40 – Desperado

Ukraine – for en kort bemærkning

24. marts 2022

I går var jeg så uforsigtig at se tv-avisen på DR. Det skulle jeg ikke have gjort, hvis jeg havde tænkt mig om og ville undgå at blive unødigt provokeret. Men jeg gjorde det, som nævnt. Og i nyhedsstrømmen om ‘krigen i Ukraine’ var der en om den amr. præsident Joe Biden, der var på vej til Europa for at mødes med de vestlige regeringschefer. Og på vej ind i flyet bliver han så spurgt af en amr. journalist, hvad han mente om rygter om, at russerne ville bruge kemiske våben. Hvortil præsidenten udtalte, at det var ‘en reel trussel’.

Præsidentens udmelding blev fulgt op af en rapport fra en af tv-avisens udsendte i Ukraine, der kunne supplere med en oplysning om, at der gik rygter om, at russerne havde brugt fosfor (eller lign.), men at det ikke var blevet bekræftet. – Altså: bruger russerne kemiske våben!?

Eksemplet er et eksempel på, hvordan den vestlige propaganda virker. Man løber med en halv vind – den amr. præsident bekræfter et rygte – der så viser sig at være mindre end det. Propaganda kommer af latin propagare ‘forplante ved podning, stiklinger m.m., udbrede’. Og den danske ordbog uddyber: “information, ofte usand eller ensidig, som udspredes for at påvirke andre til at tænke, mene, føle eller gøre noget bestemt”. Og det er, hvad der skete i dette eksempel. En ikke-information plantes i seernes sind, og vi sidder tilbage med den ubehagelige fornemmelse af, at Putin og hans soldater nu er i gang med at udrydde ukrainerne med kemiske våben. Men det er kun et uverificeret rygte, som den amr. præsident kaldt en reel trussel. Ingen håndfaste beviser. Kun journalistisk medløberi.

Som tidligere skrevet er jeg modstander af denne krig og af Putins imperialistiske politik. Men jeg ønsker mig en presse, der holder sig til oplysninger, der faktisk kan bekræftes, og som forsøger at forholde sig nuanceret og kritisk til de informationer, der kommer fra begge sider af krigen. Det er i vores alle sammen interesse, at vi ikke bliver ofre for misinformation og propaganda.