8. marts 2022 arkiv

Twiggy – Mary Hopkin – og Paul McCartney

8. marts 2022

I sine lyriske erindringer – Lyrics – fortæller Paul McCartney historien om den walisiske sangstjerne Mary Hopkin. Fx at det – og det vidste jeg ikke – var datidens fotomodel over dem alle, den ultratynde Twiggy, der gjorde McCartney opmærksom på Mary Hopkin. Hun havde set Hopkin i datidens svar på X-Factor – Opportunity Knocks –som Mary Hopkin vandt. Og Macca havde ikke hørt hende, men måtte indrømme, da det skete, at her var noget ganske særligt. Og det førte til, at den unge sanglærke fik indspillet – først – megahittet “Those were the days“, en gammel russisk sang. Og dernæst lod Macca producere hendes debutalbum Postcard. Hvorefter Hopkin valgte at vende sig mod folkemusikken. Hun var kun sytten dengang, måtte have sin moder med ind over, men vidste åbenbart allerede dengang, hvad hun ville med sin sang – og det var ikke pop.

Goodbye

Gold and silver

 

8. marts – Kvindernes internationale kampdag – God kamp!

8. marts 2022

La lega

Befrielsen är nära

Hej søster

Og husk det nu: Ingen klassekamp uden kvindekamp – og ingen kvindekamp uden klassekamp.

Opdatering: Og DR2 var aktuelle med den Oscar-nominerede dokumentarfilm Writing with Fire – med den danske titel Indiens frygtløse kvinder – om en gruppe lavkastekvinder, der har lavet avisen Khabar Lahariya (Nyhedsstrømme), som skrives, redigeres og produceres af kvinderne. Og man følger kvindernes arbejde. Hvordan de som journalister arbejder for større retfærdighed for kvinder i et samfund, hvor kvinder har lavstatus og ikke kun skal kæmpe for retfærdighed i det store samfundsbillede men også i familierne, hvor kvinder forventes at blive gift tidligt, få en masse børn og ellers passe det hjemlige. På trods af den massive modstand lykkes det for disse at skabe en avis og oven i købet få den overført til Youtube, hvor de får en stadig større læsekreds – til sidst i filmen har siden 50 millioner brugere – for deres historier om magtmisbrug, korruption, voldtægter, æresdrab, drab på journalister og meget andet.

Filmen kan meget vel – på kampdagen – ses som et korrektiv til den vestlige verdens feminisme, der kan forekomme en smule etnocentrisk i sit perspektiv og være tilbøjelig til at glemme den store gruppe kvinder i den tredje verden som virkelig har brug for solidaritet og sympati i kampen for ligestilling og retfærdighed. Som sagt: Ingen kvindekamp uden klassekamp og vice versa.

Filmen kan ses på DRs hjemmeside. Anbefales.