6. marts 2022 arkiv

Capac anbefaler: KALEIIDO + Yellow Spoon The Nebula Session

6. marts 2022

Det er nok på sin plads med lidt forklaring. På nettet kan man om Nebula læse, at det “er navnet på et tilbagevendende live improvisationskoncept for musikere og musikelskere. Initiativet har indtil videre haft base på H15 i København, men under dette års Vinterjazz opstår Nebula også vest for Storebælt, på Radar i Aarhus. Nebula-konceptet er lige så meget for musikelskere og danseglade mennesker, der er klar på uforudsigeligheden – som for de optrædende musikere. Det handler om fælles rejser og oplevelser, ikke fastlagte rammer og genrekonventioner.”.

Og i forbindelse med coronaepidemiens hærgen i 2020 fik Nebula den idé at sætte to eksperimenterende og improviserende duoer – Yellow Spoon og KALEIIDO – sammen i Aarhus for at skabe en live-session. Og den plade, der skal omtales her, er frugten af dette møde. Og det blev også besluttet, at den live-musik, der opstod skulle transmitteres via The Lot Radio i New York.

Det siger næsten sig selv, at med sådan et koncept – eksperimenterende, improvisatorisk live-musik – så befinder vi os langt uden for mainstream-musikken. Et sted i det musikalske landskab, hvor især jazzen har haft hjemme, men som også er blevet besøgt af rockmusikkens mere progressive dele – tænk fx på Frank Zappa eller Canterbury-grupperne. Og det er et område af det musikalske landskab, som man skal besøge, fordi man gerne vil opleve musik, der ikke lader sig indhegne inden for de velkendte kategorier og genrer. Det er et sted, hvor det handler om frit at genbruge, recycle, elementer af jazz, hip  hop og populærmusik. Grænsesøgende, grænseoverskridende, nysgerrigt, undersøgende og tendentielt ustoppeligt.

Og hvis man er villig til (og det er nødvendigt!) at slå forventninger fra, lade fordommene ligge og åbne sindet for en rejse i lyde og toner, så får man også fuld  udbytte af denne plade, hvor saxofon (Cecilie Strange), guitar (Anna Roemer), tangenter og slagtøj (Rasmus Sitarz og Christoffer Holm Clausen) indgår i et organisk lydtæppe. I seks stykker, der udgør hvert sit lille afgrænsede soniske landskab med særlige stemninger og emotionelle kvaliteter.

The Nebula Session er en sjældenhed på plademarkedet. En gave til dem, der gerne vil ruskes op i og have deres forståelse af, hvad musik er, forstyrret. Det er musik, der i en vis forstand de-konstruerer vores vante forestillinger om, hvad musik er og bør være. Og det er sådan en plade, som man bør unde sig at have i sin samling (i fast form eller som streaming) og som man kan tage på sin afspiller nu og da, når man gerne vil have ørerne og hjernen renset for musikalske forventninger og forudsætninger og nå et vist nulpunkt igen. Hermed anbefalet.

KALEIIDO + Yellow Spoon – The Nebula Session. Ceelebration Records. Udkom digitalt i november 2021 og er nu tilgængelig på vinyl.

 

 

 

Ukraine 2 – fortsatte foreløbige overvejelser

6. marts 2022

Selv om man erklærer sig solidarisk med den ukrainske befolkning og fordømmer Ruslands “militære operation” (med Putins ordvalg) i Ukraine, så kan det alligevel være svært at danne sig et nuanceret billede af konflikten.

Det illustreres ganske godt af Enhedslistens problemer med at finde fælles fodslag i holdningen til krigen (som man i Vesten foretrækker at kalde konflikten). Information skriver i en rubrik fra d. 2/3, at ‘krigen i Ukraine har skabt knas i Enhedslisten’. Og bag den sprogligt lidt ubehjælpelige formulering ligger det forhold, at forskellige partimedlemmer har forskellige analyser af situationen derovre mod øst.

Det gamle medlem Christan Juhl har således i et interview med Jyllands-Posten givet udtryk for, at Ukraine bærer en del af skylden for Putins invasion i landet. I interviewet giver Juhl udtryk for, at Ukraine i årene op til invasionen har ført en “ikke-hensigtmæssig politik” over for Ukraines russiske mindretal, og Juhl er “tavs” omkring spørgsmålet, om Danmarks skal støtte Ukraine med våben (sådan som det siden er blevet tilfældet…).

Juhls position blev kort efter imødegået af yngre kræfter i partiet, bl.a. partiets politiske ordfører Mai Villadsen, hendes forgænger Pernille Skipper og forsvarsordfører Eva Flyvholm. – Og ikke overraskende er Juhls holdning – i pressen og på højrefløjen i Folketinget – blevet taget som udtryk for, at der hersker uenighed i partiet om partiets politik i forhold til krigen i Ukraine. Tante Berlinger går så vidt som til at mene, at Juhl er blevet sat på plads af den yngre generation. Det er mildest talt at tage munden for fuld.

Sagt på en lidt anden måde og med en lidt andet pointering, så har pressen og højrefløjen ikke fantasi til at forestille sig, at man sagtens kan forholde sig kritisk til det ukrainske styre og dets politik over for Rusland og samtidig være modstander af Putinstyrets invasion og solidarisk med den ukrainske befolkning. Når Juhl betvivler det ukrainske styres behandling af det russiske mindretal (og dermed giver en lille indrømmelse over for Putin, der jo mener, at der er foregået et regulært folkedrab på mindretallet), så er det udtryk for, at han ønsker et nuanceret billede af Ukraine som er historisk og politisk korrekt.

Et andet medlem af EL, Mikael Hertoft, kom Juhl til undsætning og skubbede til nuanceringen ved at sætte spørgsmålstegn ved, om Ukraine kan betragtes som en nationalstat, og det piller ved en af de fundamentale forudsætninger for Vestens argumentationer og retorik i konflikten.

Det burde være indlysende for enhver, at man sagtens kan være modstander af Putinstyrets invasion og være solidarisk med den befolkning, som invasionen går ud over, og samtidig forholde sig kritisk til det ukrainske styre, landets historie og den førte politik. Men sådan ser det desværre ikke ud, når man ser og hører nyheder på de store tv- og radiokanaler. Her vil man helst male et billede af en virkelighed uden sprækker, revner og indbyggede modsætninger.