februar 2022 arkiv

Brian Jones – 80

28. februar 2022

Rolling Stones’ ophavsmand ville have fyldt 80 i dag…

Whole lotta helter skelter

28. februar 2022

Når Beatles møder Led Zeppelin eller også er det omvendt… Ja, nogle gange er der ikke så langt mellem rødderne.

Fut-fut

26. februar 2022

Dagen i dag byder på en mindre togrejse. Noget, jeg gjorde meget, dengang jeg var ung studerende. Og nogert, jeg altid har sat pris på. Den eneste synlige forskel på dengang og nu er, at medpassagererne i udpræget grad forsvinder ind i deres mobiltelefoners univers og glemmer at snakke med hinanden. I stedet vil jeg fordybe mig i en avis og et stort krus kaffe – lige som i gamle dage. Fut-fut

Orange Blossom Special

50: Nick Drake – Pink Moon – og Hot Tuna – Burgers

25. februar 2022

Det vakte bestemt ikke opsigt dengang for halvtreds år siden, hvor Nick Drake udsendte sit tredje album Pink MoonDen blev som forgængerne overset af både pressen og publikum. Og den unge, depressionsramte Nick fik kun et par år mere at leve i, inden han tog sig af dage med et antidepressivt medikament i en alder af kun 26 år. Siden er hans stille, tilbagelænede, ja indadvendte musik blevet genstand for kultdyrkelse og almen anerkendelse.

Pink Moon 

I den anden ende af det musikalske spektrum finder vi Jefferson Airplane-sideprojektet Hot Tuna, der udsendte deres tredje udgivelse Burgers. Jeg købte pladen det år, og synes stadigvæk, at det er noget af det bedste, der kom i 1972.

Water Song – live

 

Sun is God – William Turner på Aros

24. februar 2022

[Eget foto, taget d. 24/2 på Aros]

Måske var det en særlig form for uovervejet timing, der gjorde, at jeg tilbragte nogle timer på kunstmuseet Aros for at se den meget omtalte og roste udstilling af William Turner. Medens DR gik i selvsving med situationen i Ukraine og ryddede hele eftermiddagens annoncerede programmer.

Og måske var det godt nok at bruge tiden til at fordybe sig i denne navnkundige malers fascinerende optagethed af lyset, vejrliget, havet og udvalgte landskaber. Jeg skal bestemt ind og se den endnu en gang, inden det er for sent, og måske endda købe det flotte udstillingskatalog eller en eller anden bog om Turner. Han er (var) en ener, og det er forståeligt, at han er blevet så stort et navn i sit hjemland. En kunstner med sin helt egen stil, der er som et vandmærke i alle hans billeder. En stor oplevelse.

Og så varmede jeg op med at se Aros’ egen udstilling af et udvalg af museets værker. En smuk klangbund for Turners billeder.

Blomsterpistolen – igen-igen-igen

23. februar 2022

Vinylfeberen er over os. Vinyl er det nye sort. Glemt er alt det bøvl, der engang var med vinyl. Vedligeholdelse, fejlpresninger osv. Til gengæld er det en genfødsel af coveret med al den æstetik, der blev skabt fra tresserne og frem. Slut med CD’ernes på enhver måde neddimensionerede udgaver af de gode, gamle plader.

Hos mig har den nye vinylbølge især fået nyt liv i kraft af de plader, jeg har anbefalet, og som ofte har været på lækker, ofte farvet og fornemt presset vinyl. Til gengæld har jeg holdt igen med at købe nye vinyler – indtil for nylig, hvor Young Flowers’ Blomsterpistolen blev udsendt i en såkaldt limited edition. Og selv om jeg har pladen på CD, så har jeg længe – også før den nye vinylbølge kom rullende – ønsket mig at have den på vinyl. Ikke mindst på grund af det farverige, interessante cover og Thomas Windings bagsidenoter. Men den var (og er) dyr på genbrugsmarkedet. Derfor slog jeg først til, da den nye udgave kom. Og var heldig at få fat i et eksemplar. Og det er en sand fornøjelse at fordybe sig i den medfølgende booklet og selvfølgelig i musikken – der også er god uden billeder, som Thomas Winding skriver.

Oppe i træet

Tilbagespoling: Blomsterpistolen 

Mark Lanegan – død i en alder af 57 år

23. februar 2022

Så huggede manden med leen igen. Næppe havde man sundet sig over nyheden om Gary Brookers bortgang, så er turen kommet til en af de yngre, nemlig Mark Lanegan. Grunge-pioner kalder Rolling Stone ham, fordi han med bandet Screaming Trees indvarslede den rock-renæssance, man har kaldt Grunge. Efter Screaming Trees gik han solo, men fik også tid til at vikariere hos Queens of the Stone Age, lige som han indgik i andre konstellationer. Mark Lanegan var også en mand, der levede op til rockmytologien med et vildt liv med masser af alkohol og stoffer. Om det har spillet ind ved hans for tidlige bortgang vides ikke.

Mark Lanegan – I am the Wolf – Live på KEXP

Gary Brooker – Procol Harum – er død, 76 år

23. februar 2022

På vej i seng i går aftes dukkede nyheden om Gary Brookers død – d. 19/2 – ind på mobilos. Og bekræftede, at også 22 kan blive et morbidt år med hensyn til dødsfald. Endnu en af de rigtig store er gået bort. Forsanger, pianist m.m. i Procol Harum, der brændte sig ind i enhver rockelskers bevidsthed med “A whiter shade of pale” i det herrens år 1967. Og sangen blev – nok fejlagtigt – forstået som et bidrag til “the summer of love”. Snarere var den et ypperligt eksempel på det, der dengang kom til at hedde symfonisk rock. Rock med inspiration fra de store klassiske komponister. I dette tilfælde – som Brooker selv har forklaret – især Johan Sebastian Bach, hvis musik Brooker havde et vist kendskab til.

Jeg kan huske at sangen og albummet med sammen titel*) var genstand for megen diskussion på DRs rockprogrammer. Især Keith Reids tekst (og tekster i det hele taget) var med deres poetiske kraft en prøvelse for ethvert popøre, der var vandt til mere lettilgængelig lyrik.

Sammen med Procol Harum skabte Brooker en række fine albums, der alle var båret af gode iørefaldende sange i symfonisk gestaltning og flere tekster, der kunne holde Kloge Åger aktiveret i lang tid. Nu er Gary ikke mere og igen må vi spørge: Betyder det så et endeligt farvel til Procol Harum?

*) Opdatering: Helge gør mig opmærksom på, at “at den første udgave af Procol Harums første plade kun hed Procol Harum. Og den indeholdt ikke A Whiter Shade of Pale. Den sang kom først på de europæiske LP-udgaver fra 1972. “. Jeg har kigget lidt på den engelske Wiki, der kan uddybe, idet sangen åbenbart var med på den amerikanske udgave af debutalbummet Procol Harum. Men vi skal ikke fortabe os i den slags bagateller ved en så trist begivenhed.

Procol Harum, Rockpalast, 1976 hele koncerten

 

McCartney-Lennon-og-to-gange-George

22. februar 2022

Blandt Beatles-fans er et tilbagevendende tema, hvilken betydning George Harrison havde for The Beatles, herunder: Var han en lige så god sangskriver som Lennon/McCartney – McCartney/Lennon? Og temaet deler vandene – pro et contra. Selv vil jeg holde mig ude af den slags slagsmål og kan sagtens forholde mig til alle fire medlemmer uden at dramatisere relationerne mere end nødvendigt.

Men at Harrison havde en vigtig rolle i gruppen er hævet over enhver tvivl. I hvert fald hvis man læser, hvad McCartney har sagt og skrevet om sin unge ven fra Liverpool. Og et udmærket eksempel finder man i Maccas Lyrics.

Først i tresserne kurtiserede Paul McCartney den kønne Jane Asher fra det bedre borgerskab. Han boede hos familien – hvilket var noget af en øjenåbner (som det hedder på nudansk) for arbejdersønnen fra Liverpool – og blev, ja, forelsket i Jane og skrev følgende en sang, inspireret af hende: “And I love her“. Paul fik skrevet sangen, men den klassisk trænede producer George Martin mente, at der var brug for en introduktion til sangen. Og George Harrison reagerede straks med: “Hvad med det her!?” og spillede det indledende riff, uden hvilket sangen ikke er noget – i følge McCartney. Men ikke nok med det. Martin ville også have en lille ændring – en modulation – i sangens solo. Og sådan blev det. Og sangen blev en klassiker – blandt andet takket være de to gange George.

Rygter fra den lokale andedam

22. februar 2022

Man skal passe på med at løbe med en halv vind, men ikke alle nedenstående oplysninger er verificeret i seriøse medier. Alligevel vover jeg pelsen.

Dels er multiinstrumentalisten m.m. Bent Hesselmann, som jeg har haft fornøjelsen af at udveksle kommentarer med her på bloggen – se her  ( i kommentarfeltet) – fyldt 83 år. Men kender jeg Bent rigtigt, så er han stadigvæk aktiv med musikken.

Og så forlyder det, at Per-Olof “Flob” Hansen er død. Han blev kendt som basssist i Peter Bellis band Les Rivals, og var broder til en anden kendt musiker fra tresserne, nemlig afdøde Rudolph Hansen, der blev landskendt som en del af The Defenders. Nærmere oplysninger har jeg endnu ikke.

Der forlyder også, at saxofonisten m.m. Jesper Nehammer er død. Han blev kendt som bl.a. en del af Entrance, men også i en række jazz-sammenhænge, Aske Benzon og Thors Hammer.

Jeg vender selvfølgelig tilbage, hvis der dukker nekrologer og lignende op om de to sidstnævnte. Rygterne skyldes fanklubberne for tresser- og halvfjerdserrock på Facebook. Jeg vender tilbage, hvis der dukker nekrologer eller andet op vedr. de to sidstnævnte.

Beatles og Doo Wop

21. februar 2022

På mit natbord, der også er mit skrivebord, er bunken af digtsamlinger, som jeg har læst som del af min godnatlektyre, blevet udskiftet med Paul McCartneys tobindsværk Lyrics (to tunge bind, der ikke egner sig bedst til at ligge og læse i sengen, men sådan er det altså), hvor McCartney fortæller om en række sange og deres tilblivelse. I stedet for erindringer eller snarere: McCartneys form for erindringer. For sangene er hans liv.

Og tilfældigvis støder jeg på doo wop (som jo optager mig lidt for tiden) i McCartneys bog. Det er under omtale af sangen “Back in the U.S.S.R.” (Det Hvide Album) Macca fortæller om The Beach Boys og deres konkurrence, der kulminerer med albummet Pet Sounds (1966). Og Macca noterer, at Beach Boys var dybt inspirerede af doo wop-traditionen og at Beatles havde “hugget” noget fra dem. Alle “huggede” fra hinanden dengang, det var en del af det kreative omløb dengang. Han nævner også, at påvirkningen kan høres som “en temmelig skamløs parodi på Beach Boyskor i baggrunden” af “Back in the U.S.S.R”.

Paul McCartney “Back in the U.S.S.R.” live på den Røde Plads, Moskva

Dagens single: Led Zeppelin – Rock and roll

20. februar 2022

Af en eller anden grund kravlede “Rock and roll” (fra Led Zeppelins fjerde album) ikke ret langt op på hitlisterne. I Tyskland blev det til en 13. plads. Den fortjente en højere placering, fordi det er et renlivet stykke rock and roll fra bandet. Sådan en sang, der helst skal høres med opskruet volumenknappe (brug høretelefoner, hvis du skal skåne dem omkring dig…). Der findes også en ganske fin live-video-udgave – se bare her.

Mere tv-brokkeri: Vinter-OL

20. februar 2022

Endelig er den kolde udgave af de olympiske lege ved at være afsluttet. Slut med curling, ishockey, speedskating og diverse skidiscipliner.

Forstå mig ret, jeg har intet mod sport, heller ikke den sport, der dyrkes med sne og is under fødderne. Hvad jeg derimod har noget imod er, at begivenheder som OL i Kina stort set rydder hele sendefladen på de store tv-kanaler. Hos TV2 er den helt gal, fordi de har flere kanaler, hvor sporten kan sprede sig. Men også på DR, vores såkaldte public servie-station, maser OL en lang række programmer ud. Jeg synes, de glemmer seerne i den forbindelse. Ikke dem, der er sporttossede, men alle dem, der ikke er det, og dem, der forventer, at der skal være et bredt udvalg af tv-program-typer. Men nej. Vi bliver propfodret med sport og andre programmer skubbes ud i fremtiden eller aflyses helt.

Jeg mener, at politikerne – i betragtning af, at der kommer flere og flere internationale og nationale sportsbegivenheder, der strækker sig over længere perioder og derfor potentielt vil kunne tømme programmerne for andet indhold – burde gribe ind og pålægge de store kanaler at sende den slags begivenheder på dertil indrettede kanaler. Så DR1 og DR2 og TV2 (moderkanalen) var fri for andet sport end det, der omtales i nyhedsudsendelserne.

Verden er af lave – om civil ulydighed og andet

19. februar 2022

Vi har ikke brug for en stor væbnet konflikt i Ukraine. Vi har ikke brug for, at unge mænd (brødre, fædre, kærester osv.) skal ødelægge deres eget liv og andres. Vi har brug for, at vores såkaldte ledere sætter sig ned og snakker sig til rette med modparten – med alt, hvad det indebærer af given og tagen. Ja, for at finde et fredeligt kompromis skal der gives indrømmelser, også på væsentlige områder.

Verden er af lave, som min far altid sagde, og så tilføjede han: Og det har den altid været. Og tiden er inde til forandring, stor forandring. Det behøver man ikke være universitetsuddannet eller særligt klog for at indse. Den amerikanske skuespiller Matt Damon (kendt fra fx Bourne-serien) forklarer med enkle ord, hvad der er galt med verden i dag. Se, lyt og forstå her.

Doo Wop igen… The Regents og The Eternals

18. februar 2022

Fra 1940’erne og frem til The British Invasion var Doo Wop (Doo-Wop eller Doowop eller…) en meget populær musikstil i USA. En underafdeling af R&B, som især blev dyrket i de store amerikanske byer. Og en stil, der fik stor indflydelse på den pop, der kom til siden hen. Fx fik The Beach Boys en ordentlig indsprøjtning til deres flerstemmige sang fra doo-wopperne. Et smukt eksempel på denne påvirkning er Beach Boys’ egen, fortræffelige fortolkning af “Barbara Ann“, der blev nr. 3 på dem amr. hitliste i 1965. Originalen med The Regents, som ikke ligger langt fra Stranddrengenes, blev “kun” nr. 13 i 1961.

Doo Wop var som skrevet især et storbyfænomen i USA, men der var undtagelser. En af dem var The Eternals fra Winnipeg, Manitoba, som fik flere hits i Canada. The Eternals blev dannet sidst i halvtredserne og gik i opløsning i 1962 efter en masse juridiske problemer (og blev for en kort bemærkning gendannet ti år senere). Selv om gruppen forsøgte selv at skrive sange og satse på humoristiske sange, så kom de ikke til at leve op til deres gruppenavn.

Babalu’s Wedding Day