Ukraine 3 – flere foreløbige tanker…
11. marts 2022Så kom jeg i tanker om Aischylos igen. Ham, der mente, at krigens første offer var sandheden. Jeg så lidt af TV2s dækning af Ukraine. Og det drejede sig om den meget omtalte bombning af et fødsels- og børnehospital i den belejrede havneby Mariupol ved det Azovske hav. Hvor der skulle være flere døde og sårede.
I går meddelte russerne så, at azovske militser havde været på hospitalet (hvilket er et brud på internationale konventioner, hvis det er rigtigt), og at der var blevet udløst to bomber. En uden for bygningen og en i bygningen. Og russerne havde fremlagt, hvad de mente var beviser for deres påstand for FN. Bomberne har fået såvel udenrigsministeren som statsministeren til at skærpe fordømmelsen af Putin og hans militære invasion i Ukraine.
På TV2 kommenterede journalist Rasmus Tandholt sagen og måtte åbenlyst erklære – selv om han ikke var i tvivl om, at russerne generelt løj i deres propaganda – at informationerne om hospitalsbombningen ikke kunne verificeres. At det ikke var til at skelne mellem reel information og misinformation i denne sag – og i krigen i det hele taget. Alligevel sidder danske seere tilbage med en fornemmelse af, at det er de slemme russere, der har begået krigsforbrydelser igen.
Hvis man lytter nøje efter i tv-strømmen om krigen, vil man igen og igen høre journalisterne tale om, at man ikke har kunnet få verificeret denne eller hin oplysning. Igen og igen udsættes vi for et bombardement (no pun intended) af informationer, der meget vel kan være misinformationer. Og at vi dermed udsættes for en massiv ideologisk påvirkning, der gør det svært at se, hvad der er op og ned i sagen. Selv om russerne (også) lyver, så kan vi jo ikke udelukke, at også de kan have ret i nogle af de ting, de beretter om – og det må være i vores interesse at pressen bliver meget bedre til at skelne mellem fakta og misinformation, bl.a. ved at undlade at bringe nyheder, der ikke er verificerede.
