15. marts 2022 arkiv

Capac – tilbage til fortiden

15. marts 2022

Ja, så forsvandt det nye layout. I hvert fald indtil videre. Om det dukker op igen vil kun tiden vise. Der er forskellige ting ved det, der skal undersøges nærmere, fx omkring sproget (fordanskning – det kan gøres, men tager lidt tid), om laytoutets belastning af serveren (er det væsentligt “tungere” end det gamle? – hvilket meget tyder på…), og så det med det kommercielle (rigtig gratis temaer er svære at finde – som regel hos nogle enkeltstående, uafhængige nørder – medens de andre er skrabede udgaver af professionelle temaer, der koster mange penge pr. måned at bruge) og mere til. Så derfor vender jeg tilbage til det gamle layout. Måske kaster jeg mig over programmering af mit eget – men det bliver ikke lige nu.

Ruth Brown – en rock and roll cat?

15. marts 2022

Sangerinden Ruth Brown (der døde 78 år gammel i 2006) er en af de sangerinder, der aspirerer til at være den første kvindelige rock-and-roll-sangerinde. Før hun fik en pladekontrakt var hun et stort lokalt navn i Detroit og Washington. Og så fik hun en kontrakt med Atlantic – i skarp konkurrence med Capitol.

Spørgsmålet er om man kan datere rock-and-rollens fødsels helt præcist!? Men når man lytter til Browns teenage-beklagelses-sang om “Mama”, der ikke fortår sit barns kærlighedskvaler – “Mama he treats your daughter  mean”, så peger Browns sangstil med de små hvin, pianoet, guitaren og trommerne på, at hun er på vej ud over den jump blues, hun lavede sammen med sine musikere.

Ruth Brown var aktiv helt til det sidste, hvor hun stadigvæk turnerede rundt derovre.