I går skrev jeg noget om vores rastløse og desorienterede individualistiske tidsalder. Og jeg opkastede den tanke, at interessen for det biologiske ophav og i videre forstand slægtens historie hænger sammen med den på mange måder historieforarmede, opsplittede verden, vi lever i. TV-udsendelser og magasin-artikler om grædende mennesker, der leder efter en mor, en far, en broder, en søster eller andet sælger som varmt hjemmebagt brød fra vor moders køkken.
I the Guardian kan man læse en tilsvarende, bevægende historie. Det er den fine engelske forfatter Ian McEwan, der fortæller om en broder, han ikke vidste han havde. I 2002 går Ian McEwan ind i en bar i nærheden af Oxford for at mødes med en broder, han ikke har kendt i tres år. Det var som at gå hen mod et spejl, skriver han. “Jeg blev ved med at kiggen over skulderen i hans retning i en halv forventning om at synet ville forsvinde igen. Det er foruroligende, så hurtigt to liv kan opsumeres. Vi snakkede sammen i to-tre timer. Det var interessant at opdage, hvad vi havde til fælles, som ikke blot kunne forklares med erfaring alene: en modvilje mod tobak, en tendens til at udvikle basal celle-carcinoma og den interessante kendsgerning, at i begge havde opholdt os på det samme hotel i Spanien i den forgangne sommer. Et gen for hotel-præference venter på en forklaring.”
En behjertet, fhv. officer i Frelsens Hær har sørget for, at mødet mellem de to brødre kommer i stand. Og har dermed løftet på låget for en familiehemmelighed, som forfatteren Ian McEwan gennem flere år har forsøgt at få indblik i, men som hovedpersonerne – Ians far og mor – tog med sig i graven. På nogle få sider skitserer McEwan en skæbnehistorie om, hvordan en voldsom katastrofe – den 2. Verdenskrig – griber ind i menneskers liv, fører til et barn uden for ægteskab og en tvungen, illegal bortadoption efterfulgt af en nærmest traumatisk, men ikke helt tavs, fortrængning af hændelsen. Fortællingen er i al sin koncentrerede form spændende som nogen kriminalroman. Selv om der kun er tale om et forord til en bog fortjener det at blive læst af mange. Som et fint eksempel på den søgen efter livets tråd, som er så fundamental i tidsånden.
