29. juli 2008 arkiv

Kaleidoscope – det engelske band…

29. juli 2008

Som nævnt i omtalen af David Lindleys band Kaleidoscope, så er der også et engelsk band med samme navn. Og ikke nok med det. Det opstod på næsten samme tid. I 1967 indgik sangeren, sangskriver og keyboardspilleren Peter Daltrey, guitaristen og sangskriver Eddy Pumer, bassisten og fløjtenisten Steve Clark og trommeslageren Dan Brigdeman en pladekontrakt med Fontana Records og antog i den forbindelse navnet Kaleidoscope. De spillede såkaldt progressiv og psychedelisk rock og blev ikke nogen stor forretningsmæssig succes. Men de to albums – Tangerine Dream (1967) og Faintly Blowing (1969) – som bandet nåede at lave i dets korte levetid fra ’67 til ’69 er blevet kultklassikere. I 1969 skiftede bandet navn til Fairfield Parlour – på grund af amerikanerne – og indspillede herfter to albums med samme besætning: From Home To Home (1970) og White Faced Lady (1971). Sidstenævnte udkom dog først i 1991 (!) under navnet Kaleidoscope…

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Projekt: Skrivebord

29. juli 2008

Ja, det kan lyde utroligt. Selv i mine øre. Men i lang tid, alt for længe, hvis sandheden skal frem, har jeg ikke haft noget skrivebord. Men har måttet tage til takke med køkken- og spisebord, når mine visdomsord skulle nedfældes med blyant eller pen. Nu har vi så rokeret rundt i casa, så det igen er blevet muligt at få et rigtigt skrivebord. Og jeg har allerede forestillinger om, hvordan det skal være. Ikke for stort, gedigent træ (eg, palisander, teak…), ikke for tungt, måske med en enkelt skuffe lige under skrivepladen, evt. uden. Så skal det udstyres med et rigtigt skriveunderlag. Gerne et af dem af læder med grønt trækpapir som skriveunderlag. En klassisk, enkel lampe med godt lys.

Skrevet i Musik Tagged , | 2 kommentarer »

Rabarbersaftevand – erindringsstof

29. juli 2008

I disse varme sommerdage vækkes tørsten. Fantasierne om kølige, læskende drikke vælder frem for ens indre øje. Kolde fadøl, vand med citrussmag og så – pludselig – dukker rabarbersaftevand op og fejer alt det andet til side. Pludselig er jeg tilbage i den glohede baggård en sommerdag og får skænket kølig, frisklavet rabarbersaftevand op af mødrene i deres stribede liggestole. Eller jeg er på strandtur på Fanø eller ved Vejers og Blåvand og flasker med patentprop hentes op af frokostkurven. Rabarbersaftevand. En gudedrik…

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Kim Larsen & Kjukken – For børn

29. juli 2008

DR2 har gennem den seneste tid vist en række småudsendelser, hvor forfatteren Klaus Rifbjerg og popsangeren (m. hans egen titulering) Kim Larsen har analyseret, diskuteret og udført (Larsen!) kendte og elskede sange. Mandalay, Det var en lørdag aften m.fl. Og hvis man skulle være i tvivl, så blev det klart, at Larsen er en stor traditionalist. Han er en af de få danske pop- og rockkunstnere, der aktivt står ved vores “kulturarv”, uden at tage på den med hvide handsker eller som nonnen om en vis ting – for nu at formulere os, som Rifbjerg kunne have gjort.
For mig at se, så er Kim Larsen det nærmeste vi herhjemme kommer en Bob Dylan eller en Bruce Springsteen. Han er folkelig på samme måde som de to amerikanere, når han med stor kærlighed kaster sig over de danske sange, på samme måde som Dylan og Springsteen kaster sig over Woody Guthrie og andre fra det amerikanske folkedyb. Nogen vil sikkert mene, at det er helt hen i vejret. At Larsen er vor tids svar på danskpoppen. Og sådan. Men jeg er ret sikker på, at Larsen har langtidsholdbarhed.
Nu udgiver Larsen & Kjukken, det fortræffelige fynske band, deres tredje og sidste kapitel af sange fra Glemmebogen. Denne gang drejer det sig om børnesange. Her vil vi – og børnene, som pladen er tilegnet med undertitlen: For børn – møde Kalendervender Tage, Oles Nye Autobil, Elefantens vuggevise og andre klassikere.

Skrevet i Musik Tagged | 2 kommentarer »

Post-punken lever og har det godt: Wire – Object 47

29. juli 2008

Siouxsie er klar med en ny plade (uden sine Banshees); det samme er The Cure; Bauhaus har allerede begejstret mange anmeldere med Go Away White; Joy Division er på alles læber, selv om gruppen er forstummet, fordi film og genudgivelser har gjort arbejdet. Og nu har Wire udsendt et nyt album, Object 47, hvor de spiller, som om den mellemliggende tid siden post-punkens storhedstid ikke betyder noget som helst. Wire blev dannet i punkens gyldne år, 1976, og udsendte kort tid efter deres første album Pink Flag, der vidnede om en stor inspiration fra punkens energi og utæmmede vildskab, men også om, at Wire musikalsk og på anden måde var et hestehoved foran mange af de ‘rigtige’ punkbands. Det stærke debutalbum blev fulgt op af den plade, som mange stadigvæk regner for gruppens mesterværk: Chairs Missing. Efter tre år var det slut. Gruppen gik i opløsning. Fra 1987-91 var de gendannet og indspillede en håndfuld lytteværdige plader, nogle af dem under navnet Wir ( uden e, fordi trommeslageren ikke var med…).
Nu har de så smidt deres 47. plade på gaden. Og den er frisk som nyvasket og -luftet sengetøj. Det er rock, som vor moder lavede den. Det pumper af sted med bassen, trommerne og flænsende guitarer helt fremme i lydbilledet. De smittende melodier rives og flås der i med en energi og vildskab, som går direkt tilbage til punkens hjerte og videre tilbage til halvtredsernes løsslupne energi. Det er Punk-rock eller rock-punk med saft og kraft, og pladen dementere på det kraftigste, at de gamle bands fra dengang ikke skulle have noget at sige i musiklivet.

Hør nummeret One Of Us på gruppens Myspace-side. Det er dagens sang i casa capac, måske ugens… Det rykker, rocker og får en til at glemme, hvor varmt det er. Du kan i øvrigt kvit og frit downloade dette herlige nummer – og en række andre Wire-numre – fra bandets plademærkehjemmeside – her.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Eno / Byrne: Everything That Happens Will Happen Today

29. juli 2008

Med 27 års forsinkelse udsender David Byrne og Brian Eno en opfølger til deres My Life In The Bush Of Ghosts. Til Billboard siger Eno om pladen: “When we started this work, we started to think we were making something like electronic gospel: a music where singing was the central event, but whose sonic landscapes were not the type normally associated with that way of singing”.
My Life In The Bush Of Ghosts er en af de udvalgte plader, jeg skal have med til min øde ø, når nu klimaforandringer fremtvinger min omplacering. På den plade løb rock, etnisk musik, ambience, World Music, lydbilleder, soundscapes osv. sammen til et dybt fascinerende stykke musikalsk patch-work. Selv om pladen blev optaget med analog teknologi var den en inspirerende forløber for senere pladers leg med digital sampling og sequencing etc.
Den sprogbevidste David Byrne, der altid har leveret overrumplende, surrealistiske sprogbilleder huggede titlen til albummet fra den afrikanske forfatter Amos Tutuola. Han havde vist endnu ikke læst bogen, men brugte titlen som inspiration til arbejdet med specielt afrikanske rytmer på pladen.
Pladen kom i en udvidet udgave for et par år siden. Desværre havde man også fjernet et af numrene. Angiveligt, fordi den forholdt sig til Koranen…
Men den oprindelige kan heldigvis stadigvæk købes. På cd.
Det skal blive spændende at høre, hvad de to har fundet på denne gang.

BRIAN ENO and DAVID BYRNE – America is Waiting (MUSIC VIDEO)

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Om sprogrevseri

29. juli 2008

Da jeg læste på universitetet var der et vældigt opgør med sprogrevseriet. Mod alle dem, der ville have alle til at skrive dansk efter retskrivningens krøllede regler. Senere blev jeg – ved tilfældighedernes (u)gunst – dansklærer og oplevede, at sprogrevseriet, der jo er en indbygget del af danskundervisningen, havde ødelagt mange elevers glæde ved faget (og skolen i det hele taget) og hæmmet deres lyst til at udfolde sig i skrift og tale.

Jeg vil stadigvæk ikke forsvare det fluekneppende sprogrevseri. Men med alderen er det blevet klarere og klarere for mig, at retskrivningsregler handler om sproglig præcision. Jo bedre man håndterer disse regler, jo mere præcist kan man udtrykke sig.

Noget andet, der kan bekymre mig – og som ikke bekymrede mig det fjerneste dengang – er den sproglige slaphed, der gør sig gældende i min omverden. Især den snigende, ukritiske anglificering af det danske sprog er nedslående. I går var jeg inde i århus by og købe mig en ny vindjakke, fordi den gamle efterhånden hænger i laser. Og i en stor, centralt beliggende forretning averterede man med SALE og FINAL SALE. Nu kan jeg godt lidt engelsk og ved, hvad SALE og FINAL SALE betyder, men jeg begriber ikke, hvad der er galt med UDSALG og afledninger af dette ord?
Man vil sikkert sige, at det skyldes GLOBALISERINGEN. Og det er rigtigt, at vi lever i en verden, hvor vi bliver mere og mere internationalt orienterede, og hvor medierne af anglo-amerikansk oprindelse spiller en stor og tung rolle. Alligevel er det en falliterklæring for det danske uddannelsessystem, at det ikke er i stand til at give de opvoksende generationer så mange danskkundskaber, at de i det mindste har alternative udtryksmuligheder på modersmålet…

Skrevet i Musik Tagged , , , | 8 kommentarer »