14. juli 2008 arkiv

Tobaksrygning er godt for hjernen – fra forskningens overdrev

14. juli 2008

For mere end ti år siden læste jeg på Journalisthøjskolen og havde der en lærer i sprog ved navn Hans Veirup (medforfatter til blandt andet “klassikeren” Journalistens sprog). Veirup, der oprindelig blev uddannet på mit gamle institut, Nordisk sprog og litteratur, ved århus Universitet, var en glad tobaksryger. Og i en af timerne fornøjede han os med at fortælle, at aviserne og de andre medier i årevis havde “fortiet” den videnskabelige sandhed, at nikotin havde en positiv indvirkning på hjernens virke – og blandt andet modvirkede udviklingen af Alzheimer. Men det var selvfølgelig blevet “fortiet” eller i hvert fald gemt godt af vejen, fordi rygning jo er så usundt…
Nu kan man så omsider læse “nyheden” igen. Nogle britiske forskere har fundet ud af osv…

George Harrison i erindring

14. juli 2008

Dagens musikalske indslag kommer fra en plade, der følger med det seneste nummer af tidsskriftet Uncut. Magasinet, som jeg købte impulsivt inde i Salling, har som tema: George Harrison The Lonely Beatle. Og det kunne en gammel beatlemaniker jo ikke stå for.
Den medfølgende plade hedder While My Guitar Gently Weeps og består af cover-versioner af Harrisons sange og andre sange, der inspirerede Harrison. Sidstnævnte er kendte kunstnere som Carl Perkins, The Everly Brothers, Hoagy Carmichael, George Formby, Roy Orbison, Elvis Presley, Chuck Berry, Little Richard og Buddy Holly. Det mest interessante ved skiven er dog de mere eller mindre obskure udgaver af Harrison ved “Shadow of Hands” (If I needed Someone), Damon & Naomi (While my Guitar…), Tanya Donelly (Long Long Long), Galaxie 500 (Is’nt it a Pity), John Howard (Something), Woody Glow Skulls (Here Comes The Sun) og Rainer (Within you Without you). Bortset fra John Howard pæne, alt for respektfulde og derfor karakterløse version, er der tale om personlige og interessant fortolkninger af den gamle mester. Desværre kan YouTube ikke hjælpe med eksempler, bortset fra George Formbys I Told My Baby With The Ukulele… Den tager vi så.

Sidste nyt fra kønsforskningens overdrev

14. juli 2008

Jeg læste en interessant artikel i den forgangne weekends avis – Weekendavisen, that is. Man havde sendt en antropolog ind på et plejehjem, hvor mænd og kvinder vist nok havde fået visse frie rammer for udfoldelse i deres bolig. Og antropologen kunne vende tilbage og meddele den undrende omverden, at mændenen roder og kvinderne holder orden og udstyrer boligen med nips. Eneste undtagelse var en mand, der aldrig havde været gift.
Så er det man spørger sig selv: Hvorfor skulle mænd og kvinder agere anderledes, blot fordi de kommer på alderdomshjem? Hvis vi lige ser bort fra snærende og krænkende regelsystemer!

Ida Auken savner politiske visioner i SF

14. juli 2008

Bedst som Villy Søvndal og Ole Sohn har lagt sig til rette i liggestolen ude i sommerlandet, kaster den små Ida Auken en politisk håndgranat ind i SF-veltilfredsheden. For er det ikke rigtigt? Der er ikke sket en skid, siden Villy Søvndal scorede nemme point ved at lufte sin uvilje mod islamiske fundamentalister?! Ida Auken, der efter bedste evne forsøger at leve op til sit forventningstunge efternavn, mener, at SF er ved at blive et Villys Folkeparti. Partiet mangler en stor politisk vision. Og der er et helt hold af SF’ere til at bære det frem. Blandt andet frk. Auken selv.
Og hun har jo ret, pigebarnet. SF er det eneste reelle politiske alternativ til den siddende regering. Socialdemokraterne og de radikale vil bare mere af det samme, at dømme på deres udmeldinger om “midtersøgende”, “ansvarlig” politik. Så, hvis nogen skal pege en anden vej ud af den sump,vi sidder i nu, hvor regeringen er kørt uhjælpeligt fast i nogle reformer (fx kvalitetsreformen), som den ikke evner at føre ud i livet – og måske dybest set ikke vil, så skal der andre “boller på suppen”. Op af hængekøjen Villy og Ole! Det er nu, der skal ske noget, medens regeringen sidder med hænderne i skødet.

Dommedag er nær!

14. juli 2008

Og den hedder Apophis..

Velfærdsstat?

14. juli 2008

To eksempler fra hverdagen. Forleden snakkede jeg med en nabo, der pt. er på socialhjælp. Akademiker, enlig mor, der stille og roligt er rutsjet ned af karrierestigen. Hun fortalte, at hende økonomi lå i ruiner. Men der var da en lille positive ting ved at gå fra dagpengesystemet til kontakthjælp. I kommunen var de så overbebyrdede med arbejde, at de ikke kunne overholde de obligatoriske rådigheds- og vejledningssamtaler… I øvrigt havde hun over for sin sagsbehandler nævnt den “faldende ledighed”, hvilket fik sagsbehandleren til tørt at konstatere: Det mærker vi nu ikke noget til her! Og så pegede hun i retning af venteværelset, hvor folk sad skulder ved skulder og ventede på at komme til…
I går hørte jeg så om en nær bekendt, der har været indlagt på hospitalet for en kræftknude. Nu var hun blevet udskrevet og skulle gå til strålebehandling. For at lette hendes hverdag skulle hun have en rollator af kommunen. Beskeden, hun fik var, at det ville tage tre måneder at behandle hendes sag og yderligere tre måneder, inden den blev leveret. Hun valgte at betale en af sin egen folkepension.
Var der nogen, der sagde velfærdsstat?