22. juli 2008 arkiv

Kaptajn Bøfhjerte i brunt slagterpapir

22. juli 2008

Så er der godt nyt for yndere af Captain Beefheart. Det lille pladeselskab Sundazed Records har udsendt et dobbeltalbum (kun på vinyl!) med titlen It Comes To You In Plain Brown Wrapper. Der er tale om et forsøg på at rekonstruere den plade, der skulle have været kaptajnens andet album, men som aldrig blev til noget og derfor endte i arkiverne. Noget af materialet blev – imod Bøfhjertes vilje – udsendt som albummet Strictly Personal i 1968. Nu har Sundazed så taget sig sammen til at redigere og finkæmme de glemte optagelser og har udsendt materialet som limited vinyl edition med illustrationer af selveste Cal Schenkel, der var Frank Zappas coverartist. Men mon ikke dobbeltalbummet også kommer i digital form før eller siden!?

Electricity. Fedt! Så fedt!

Paul Westerberg – 44 minutters musik for kr. 2,50

22. juli 2008

Distributionen af musik ændrer sig hele tiden og opfindsomheden er stor, når det gælder om at finde nye veje i en tid, hvor løsenet er fildeling på nettet og cd-salget falder støt. Ex-Replacement-sangskriver Paul Westerberg har således sat en 44-minutter lang mp3-fil med en bunke (fine) sange til salg formedelst 49 cents (det er lidt under to kroner og halvtreds ører). Der er også et link, så ikke-amerikanere (som fx capac) kan være med og downloade for det latterligt lille beløb. Been there, done that! Terry, Terry, Who’re You Gonna Marry…

Ron Wood – I’ve Got My Own Album To Do

22. juli 2008

I de seneste dage har man kunnet læse om Rolling Stone Ron Woods problemer med flasken, en russisk ungmø på atten somre og en fornærmet ægteviv, der truer med skilsmisse og hvad deraf følger. Selv om de andre rullesten efter sigende betragter Wood som opkomling i bandet, det “nye medlem”, så har han været med siden 1974-75. Men han har også en solid fortid som guitarist i The Jeff Beck Group og The Faces, hvor han spillede sammen med Ronnie Lane, som jeg omtalte for ganske nylig.
Ved siden af sit virke som almindeligt bandmedlem har han også lavet en række fine soloalbums gennem årene.
Debutalbummet I’ve Got My Own Album To Do (1974) er blevet en kultklassiker. Det er da også næsten et Rolling Stones-album med venner, idet the Glimmer Twins – Richard & Jagger – glimrer som sangskrivere, musikere og sangere på skiven. Men også andre notabiliteter er med til at gøre pladen til noget særligt. George Harrison spiller med, synger og har skrevet nummere “Far East Man” sammen med Wood. Vennerne Rod Stewart og Ian McLagan fra Faces synger backing og musicerer. Mick Taylor, som Wood afløste i Rolling Stones, medvirker som multiinstrumentalist. Og en række efterspurgte sidemen og -women gør deres til at løfte pladens niveau: bassisten Willie Weeks, trommeslageren Andy Newmark, korsangerindernen Ireen og Doreen Chanter m.fl.
Det er en af den slags plader, man aldrig rigtig bliver træt af at lytte til. Det rykker, det rocker, det swinger og musikerne er tydeligvis i deres es, medens de har indspillet dette fritidsprojekt. Anbefales. Varmt.

Keith Richards & Ron Wood- Sure The One You Need (Live 1974)

Erindring: bakelit

22. juli 2008

Bakelit må have været det første kunststof, plaststof, der kom ind i min tilværelse. Bakelit blev opfundet helt tilbage ved begyndelsen af forrige århundrede og blev brugt meget. I mit barndomshjem fulgte den tunge, sorte telefon med tobaksfnuller i røret os i rigtig mange år, fordi den ikke var til at slide op. Og den blev først skiftet ud – eller rettere suppleret – da vi gik fra seks til otte cifre. Vores gamle telefonummer fra 129045.
Det var vist også bakelit, der sad på de cykelstyr, som vi brændte af ved hjælp af brændeglas. Og alle vores el-kontakter og -afbrydere var bakelit. Især husker jeg en kuglerund afbryder, der hang i en lang ledning ned over mine forældres seng. Den havde to knapper. En til at tænde med og en til at slukke med.