7. januar 2016 arkiv

Bowie på den sorte stjerne

7. januar 2016

Bowies nye plade Black Star kommer snart og må være en af de mest imødesete nye udgivelser i foråret 2016. Dagens smagsprøve “Lazarus” er ikke bare lovende, men nærmest lidt foruroligende…

Elvis i boksen

7. januar 2016

Elvis-Album-Collection-1024x717

året er knap nok begyndt, før den første killer-box er annonceret. Her gik man og trode, at der ikke kunne vrides ret meget mere ud af Elvis Presley  – heller ikke med hensyn til bokssæt. Men, man har åbenbart ikke taget bagmændene i ed, for i anledning af Elvis’  81 års fødselsdag – i morgen – så udsendes Elvis Presley: The Album Collection – der omfatter hele 60 album.

Boksen ser dagens lys til marts. De 60 plader omfatter de 57, Elvis fik udsendt, plus tre plader med “sjældenheder”. Og med følger en 300 sider lang bog med oplysninger om pladerne. – Medens jeg læser om denne overdådige udgivelse kaster jeg et lille blik på nogle af de Elvis-plader, jeg har stående, og tænker: Måske engang, hvis prisen styrtdykker…

Læs mere »

En jubilar: Bob Dylan – Desire

7. januar 2016

Halvfjerdserne var det årti, hvor jeg for alvor opdagede Bob Dylans storhed. Hvilket sikkert havde med at gøre, at jeg ikke længere var barn, blev student og kom på universitetet. Og en af de plader, der var med til at ændre billedet var Desire, der i disse dage runder 40-års-jubilæet for dets udgivelse.

Det var Desires lod at være opfølger til hovedværket Blood on the tracks, der også er en af de store plader i min Dylan-forståelse. Sammen med de nu afdøde kunstner Jacques Levy skrev Dylan en række sange til pladen, sange, der nok var mere umiddelbart tilgængelige end dem, vi finder på Blood… Sange som “Isis” , “Hurrica” og “Joey”, der er store episke sange om personer, der levede deres liv på kanten af det etablerede samfund. Og som sådan sange, der passer fint ind i den tradition, Dylan har for netop at skildre samfundets bærme og folk, der ikke passede helt ind.

Men der var også sange, der var skrevet med udgangspunkt i Dylans privatliv, navnlig den smukke “Sara”, hvor Dylan beder sin ex-kone om at vende tilbage.

Desire er stadigvæk en plade, der er en stor stjerne i mit katalog over Dylan-plader. Her mødes digteren og popmusikeren Dylan i et lettilgængeligt og ubesværet samarbejde.

Savages – Adore

7. januar 2016

Et album, jeg glæder mig til at få finger i, er Savages’ “svære” toer, der udkommer i denne måned med titlen Adore. Og der er kommet et titlesingleudspil, der er knap så punket som debutalbummets skæringer, men mørkt post-punkagtigt – og meget lovende, hvis i spørger mig.

Â