17. januar 2016 arkiv

Capac anbefaler: Jørck – Black Sun

17. januar 2016

Jørck – alias Trine Jørck – er kendt her i bloggen for sit album Sustainable Dream og EP’en Dancing on Gold. Og nu kommer Jørck, der nu er blevet en fasttømret duo bestående af Trine og Torben Guldager, så med album nr. 2 med titlen Black Sun. 

Og den kontrastfulde titel indikerer, at teskterne hos Jørcks bærer mørket i sig. Og den lidt kryptiske titelsang anslår ganske godt stemningen af dobbelthed: “Your have your coconut lipstick on/ And your are walking out/ Into the black sun/ And your’re turning it away,/ Turning it away…“. Det er tekster, der – som vi tidligere har set det hos Jørck – i høj grad fungerer i kraft af stemninger og billeder, mere end almindelige poptilgængelighed. Og denne stemningskabens vaklen og balanceren mellem mørke og lys, melankolsk tyngde og hjertelig lethed stemmer fint overens med musikken, hvor Trine Jørcks velkendte lyse pigevokal svæver hen over den let melodiske metropolrock med dens dyrkelse af elguitarens dystre spektrum – fra det decideret støjende til det klagende. Det er et møde mellem det forfinede og feminine og det maskulint rå og indestængt energiske. På den led skriver Black Sun sig smukt ind i en metropolrock, der et eller andet sted knytter an til Nico og Velvet Undergrounds udforskning af storbyens lydunivers.

Black Sun er en voksen plade, der reflekterer et voksent erfaringsunivers, hvor brudthed og fremmedgørelse har været en del af omkostningerne. Og som sådan henvender den sig til et voksent publikum, der kan lytte sig ind på disse erfaringer i en moderne indierockklædedragt. Hermed anbefalet.

Jørck. Black Sun. Produceret af: Jørck. Eget pladeforlag. Udkommer i morgen.

1966: Simon & Garfunkel – Sounds of Silence

17. januar 2016

Ja, på denne dag for 50 år siden udkom Simon & Garfunkels album Sounds of Silence. Mange af sangene var ikke nye, men havde været med på Paul Simon Songbook (1965) og på duoens foregående plade Wednesday Morning, 3 A. M. omend i andre versioner. Faktisk havde Simon og Garfunkel ikke den store indflydelse på selve produktionen af pladen. Den stod Tom Wilson for, og han tilførte Simons sange en folk-rock-lyd, der faldt i publikums smag. Man kan måske påstå, at pladen blev et kompromis mellem duoens oprindelige akustiske folk og tidens elektriske toneart – og mellem kunstneriske aspirationer og kommercielle interesser.

Albummet, der er blevet indlemmet i den LIbrary of Congres’ nationale register over betydende lydoptagelser, var ikke desto mindre med til at gøre Simon & Garfunket til datidens førende folk-pop-duo og Paul Simons til en af sin samtids førende sangskrivere.