14. januar 2016 arkiv

Alan Rickman er død, 69 år

14. januar 2016

Den britiske skuespiller Alan Rickman er død, 69 år.  Døden høster med den store le her ved indgangen til 2016. Først Bowie og nu Rickman. Og vi står fattigere tilbage. Rickman, der ikke behøver nogen introduktion for yndere af britisk teater- og filmkunst (spørg bare den rigtige mand Gowings), inkarnerede det britiske med shakespeareske overtoner og en stemme, der fik mangen et fruentimmer til at sidde med åben mund og kigge på tv-skærmen, når Rickman viste sig – hvad enten det var som husbond på afveje i “Love actually” eller grum professor i “Harry Potter”.

David Bowie døde og… livet går videre… Natalie Merchant som eksempel

14. januar 2016

David Bowie døde og blev efter sigende kremeret i New York i stilhed. Og det er fint med mig. Vi behøver ikke at forlade denne jord og dette liv med stor ståhej og udenomsværker. Det er bare exit. Vi skal nok huske dig David så længe vores hjerner fungerer normalt. – Men livet går videre og der er masser af musik, der fortjener vores opmærksomhed. Fx Natalise Merchant, der bestemt ikke har nogen musikalsk forbindelse til David Bowie, men har andet at byde ind med. Det er længe siden Natalie udsendte nyt materiale (hvilket ord!?). Men følg dette link og lyt til hende fremføre en lille håndfuld sange, der oser langt væk af nærvær, intensitet og følsomhed. Og det er – i min logbog – store musikalske kvaliteter…

Helge Rode (1896): Der er ingenting i verden så stille som sne

14. januar 2016

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer,
som for højlydt taler.
2.
Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.
3.
Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang

inderst inde i dit hjerte ringer

Med toner..