26. januar 2016 arkiv

Ringo på vejene igen

26. januar 2016

Selv om Ringo Starr med sine 75 år for længst har overskredet pensioneringsdatoen, så er der intet, der tyder på, at han foreløbig vil lade trommestikkerne ligge. Det forlyder nu, at han drager på turné i USA med sit elskede All-Starr Band, der bl.a. rummer Todd Rundgren, Gregg Rolie, Steve Lukather og Richard Page. Jovist, bandet lever op til sit navn – og forstår også at levere varen. Bandet opstod i 1989 og kører nu i sin udgave nummer 11. Mon Ringo når at komme forbi Europa engang, inden det er for sent?

Genhør med Roy Orbison

26. januar 2016

Sidst i 2015 udkom den opulente boks The MGM Tears 1965-1973 med den afdøde sanger Roy Orbison. Og boksen gemmer på et helt album One of the lonely ones, der aldrig udkom i mandens levetid. Albummet blev indspillet i 1969, et år, hvor Orbison oplevede at miste sin kone ved en motorcykelulykke og to af sine børn ved en husbrand. I forbindelse med den forsinkede udgivelse har man fået lavet en næsten David Lynch-agtig video, der bringer Orbison og hans stemme tilbage vores bevidsthed og minder os om, hvor god en sanger han var.