Exit Bowie
11. januar 2016
Sjældent foto, taget af Chris Stein – lånt fra fanside
Over et halvt stykke franskbrød med smør og en kop kaffe blev jeg i morges præsenteret for den nedslående nyhed om David Bowies død. Og billederne af dengang, jeg købte Heroes i Torvegade i Esbjerg, lige efter den var udkommet, og dengang jeg købte hans dobbeltllivealbum David Live i pladebutikken Snoopy i Rom i 1980, stormede gennem min bevidsthed. Exit Bowie – og populærmusikken mistede en dimension af kunstnerisk forvandlingskraft og dristig nytænkning. Jeg har fulgt Bowie siden dengang han endnu ikke kaldte sig David Bowie, men David Jones, og var en snoldet lille popsanger. Men siden steg hans kunstneriske bue flot mod et zenith, som jeg endnu ikke er helt sikker på, hvor skal placeres, selv om jeg hælder til tiden i Berlin og de album, den kastede af sig. Bevares, der var kunstneriske fejlskud, sådan som der altid vil være i en rigtig kunstners løbebane. Kunst er jo ikke konditorkunst. Jeg tænker især på Tin Machine I og II og Black Tie White Noise, selv om det også skal få chancen for et genhør, nu hvor Bowie selv er blevet tavs og har forladt os med Black Star i favnen og ørerne. Men det er, som man siger med en kliché, skønhedspletter på en karriere, der den kommende tid vil kaste sig mangen et smukt eftermæle af sig. Rock on Bowie.
