20. januar 2016 arkiv

Erindringsglimt med pinlighed

20. januar 2016

For en del år siden stod jeg i en pladebutik i Dublin. Og i baggrunden spillede Richard og Linda Thompsons album I want to see the Bright Lights tonight. Og jeg kunne ikke genkende den, og måtte pænt spørge ekspedienten om, hvad det dog var, der spillede der. Og han svarede pænt og overbærende, at det da var Richard og Linda osv. Det var lidt pinligt, men Thompsons var ikke rigtig kommet ind under min hud endnu. Og jeg arbejder stadigvæk på, at give dem plads på mit indre parnas.

Og mine powerpoprock-garagerock-kæledægger Sleater Kinney har lavet en støvet, kornet og rå udgave, der yder LInda og Richard retfærdighed, uden helt at nå op på deres niveau.

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Dagens sang: So long Frank Lloyd Wright

20. januar 2016

So long, Frank Lloyd Wright.
I can’t believe your song is gone so soon.
I barely learned the tune
So soon
So soon.

I’ll remember Frank Lloyd Wright.
All of the nights we’d harmonize till dawn.
I never laughed so long
So long.
So long.

Architects may come and
Architects may go and
Never change your point of view.
When I run dry
I stop awhile and think of you.

Architects may come and
Architects may go and
Never change your point of view.

So long, Frank Lloyd Wright,
All of the nights we’d harmonize till dawn.
I never laughed so long
So long
So long.

Hvor kom den lige fra? Ved det ikke, men Paul Simons lille sang om arkitekten Frank Lloyd Wright kom dansende ind i min bevidsthed sammen med billedet af støvkornene, der dansede i det skarpe vintersollys. Og jeg må tænke på, om den overhovedet handler om Wright. Om ikke snarere det er en sang om at lave en sang… All of the nights we’d harmonize till dawn…

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

En dame fyldte 70: Dolly Parton

20. januar 2016

I går rundede Dolly Rebecca Parton Dean – kendt som Dolly Parton – det skarpe hjørne af 70 år. Ogh efter mere end 50 år i showbiz er hun stadigvæk aktiv som altid.

Dolly er et ægte paradoks. Et stort, anerkendt talent for musik og en formidabel stemme mødes med noget, der mest af alt ligner en karikatur på et ærke-amerikansk fordomsfuldt plastikkirurgisk frembragt kvindeideal. Og hun ved godt, at det forholder sig sådan og har flere gange åbenlyst erkendt det og accepteret det som sit liv.

Jeg holder meget af Dolly Parton. Måske, fordi jeg stadigvæk kan høre den unge, naturlige bondepige, hun engang var, når hun i dag lægger fra land med sine nyeste sange. Et eller andet sted er der en kontinuitet og ægthed i hendes kunst, som kun kan aftvinge min respekt. Og mange andres – lige fra John Lennons til Christian Braad Thomsens.

Formig skete det for alvor med albummet og sangen “Jolene” (1974). Jeg kan huske, at jeg gik rundt om det album nede ved Kaabers musikforretning mange gange uden at få det købt. Det var oven i købet på tilbud, men jeg var nok økonomisk på spanden på det tidspunkt (ja, det var jeg bestemt – jeg levede af nådsens brød fra mine forældre og kunne endnu ikke få statens uddannelsesstøtte).

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »