31. januar 2016 arkiv

Genhør med Kevin Coyne

31. januar 2016

Kevin Coyne døde i december 2014, 60 år gammel. Han var en af disse hersens skæve personligheder i rocken, der sætter sig spor og tilfører rocken noget personlighed og galskab. Tiltrængte kvaliteter. Lige som Captain Beefheart, blot for at nævne en anden. Hvem har vi tilbage af den slags særlinge? Det må jeg vist tænke lidt over. Lige nu forekommer det mig at være alt for pænt og glat det meste af det…

Nostalgisk solskinspop: Harpers Bizarre

31. januar 2016

81C8HaE7mOL._SL1500_

I slipstrømmen på Beatlemania i USA kom Harpers Bizarre fra Santa Cruz i Californien. Først kaldte de sig The Tikis og havde lidt succes lokalt og med et par singler. Men solen begyndte for alvor at skinne, da den kendte producer Lenny Waronker fik Tikis – nu omdøbt til Harpers Bizarre – til at indspille Simon & Garfunkels “The 59th Bridge Song (Feelin’ Grovy)” og sendte dem ind på Billboards Hot 100 på en 13. plads. Med vokalharmonier, der trak på lige dele Beatles og Beach Boys, var Harpers Bizarre med til at skabe den “solskinspop”, der stadigvæk skinner ud af pladerillerne og forlener tresserne med et særligt blød lysskær hos nostalgikere som undertegnede. Og en ny pladeudgivelse med alle Harpers singler gør det nu muligt at synke helt ned i den søde tressernostalgi. Sol skin.